Hverringe er berømt for sit fredede, kystvendte herregårdslandskab. De mange fredede hegn og krat sikrer en frodig vildtbestand. Begge dele plejes og giver store oplevelser til besøgende og jægere. Hverringe har en ansat skytte som sikrer den grundlæggende daglige pleje af reviret.

  

  

Jagten på Hverringe udlejes til 3 konsortier omfattende større arealer (400-600 ha). Jagten omfatter den berømte bestand af råvildt, fasaner, gode andetræk mm. 

 

Retningslinjer

Jagten skal naturligvis foregå med omtanke og de nødvendige hensyn til naturen, vildtet og andre brugere. Hverringe sætter derfor retningslinier for jagten, og jagtformer og jagttryk gennemdrøftes hvert år grundigt med jagtlejerne.

 

Jagt på Romsø

Romsø er et af de mest interessante naturområder i Danmark som bliver beskyttet og plejet med stor interesse. På Romsø findes en gammel bestand af dåvildt, som er udsat i 1200-tallet, da kongen ejede øen. Det eksotiske vildt, som var importeret fra den tyrkiske halvø, blev udsat på øerne fordi de her kunne gå i fred for ulvene, der trivedes på fastlandet.

 

Det er muligt af få en usædvanlig jagtoplevelse i Romsø’s fantastiske natur.

Ud af en bestand på ca. 180 dyr skydes der årlig 70-80 dyr.

 

Kontakt skytte Kjeld Fisker, kfisk@mail.tele.dk.

 

I forbindelse med jagten er der mulighed for overnatning i øens gamle skole.

 

Tag hele familien med

Sammen med leje af jagt er det muligt at leje et idyllisk sommerhus, så også familie og venner, der ikke er jægere, kan få glæde af området hele året.

 

Området er meget naturskønt og ligger ud til kysten med enestående muligheder for fiskeri, badning og alle slags vandsport. Tæt på ligger den idylliske købstad Kerteminde med et rigt turistliv, særdeles gode restauranter, Johannes Larsen museet, Fjord- og Bæltcenteret mm.

PEFC/

09-23-001