Restaurering og Bygningsbevaring
FORSIDE OM OS KONTAKT

Indtast dit søgeord herunder for
at finde en specifik vare. Du kan
også søge på varenummer.

SKJUL MENU

Restaurering og bygningsbevaring

Kom godt i gang med restaurering og bygningsbevaring

Der er mange ting at tænke på, når du så småt begynder at overveje at gøre noget ved et ældre hus. Hvad er absolut nødvendigt at sætte i stand, hvad kan vente, og hvor meget må det i det hele taget koste? Det er helt sikkert nogle af de spørgsmål, du stiller dig selv tidligt i processen, når du kan se, at det er ved at være tid til at gøre noget godt for dit gamle, smukke hus.

Restaurering med respekt for dit hus

Som ejer skal du gøre dig klart, om du er villig til at lægge det arbejde og de midler i projektet, som dit gamle hus fortjener, så restaureringen og bygningsbevaringen kan foregå med respekt for det hus, du ejer og den historie, huset har.

Når vi taler restaurering og bygningsbevaring er en grundig bygningsanalyse et rigtig godt sted at starte dit projekt. Her kan det være en god idé at alliere sig med en fagmand eller en anden kyndig vejleder, du har tillid til, for at få et par friske øjne på dit hus potentiale. Du kan også få en ven eller en god bekendt til at hjælpe dig med analysen, da de måske kan se nogle helt andre muligheder og begrænsninger, end dem du selv har været opmærksom på.

En hjælpende hånd til restaurering og bygningsbevaring

Når vi taler ældre huse, er det naturligvis altid bedre at forebygge end at helbrede. Men når skaden først er sket, kan nænsom restaurering og bygningsbevaring være den bedste og nogle gange eneste løsning. Her vælger nogle husejere uheldigvis at springe over, hvor gærdet og prisen er lavest, hvilket gennem tiden har ødelagt mange smukke og unikke gamle huse for eftertiden.

For mange kan det virke som en både omkostningstung og indviklet proces at restaurere et gammelt hus, så det også for fremtiden fremstår fra sin bedste side, og som det var tænkt fra arkitektens eller bygherrens hånd. Heldigvis behøver det ikke at være så svært, for i dag findes der masser af gode muligheder, når du skal søge råd og vejledning om de mange forskellige skridt i processen. For eksempel foreslår vi, at du orienterer dig grundigt her på hverringe.dk.

Find nyttig viden på hverringe.dk

Her på siden vil du for eksempel kunne finde en lang række nyttige artikler, der vil give dig et godt indblik i så forskellige emner som istandsættelse og vedligehold af gamle vinduer, bindingsværk og forskellige typer af tag – og en masse andre emner indenfor de overordnede temaer restaurering og bygningsbevaring.

I vores oversigt over materialer har vi også sørget for at give dig en hjælpende hånd til at finde nogle af de gode materialer, du skal bruge, hvis du ønsker at istandsætte dit hus helt i overensstemmelse med dets oprindelige udtryk eller så tæt på som muligt. At finde de rigtige materialer har tidligere været noget af en udfordring og en til tider nærmest umulig opgave, men vi håber, at du må få gavn af siden og har fået mod på at tage den rigtige beslutning omkring restaureringen af dit gamle, unikke og særegne hus. Det betyder nemlig, at dit gamle hus også i fremtiden kan danne en perfekt ramme om familiens ve og vel og for eftertiden stå som et vidnesbyrd om tidligere tiders arkitektur og stil.

VI ANVENDER COOKIES

Denne hjemmeside anvender cookies til måling af trafik, optimering af indhold og forbedring af brugeroplevelsen.
Hvis du klikker luk knappen accepterer du vores brug af cookies.