Artikel: En ny klassicistisk bølge 1912 - 1935
FORSIDE OM OS KONTAKT

Indtast dit søgeord herunder for
at finde en specifik vare. Du kan
også søge på varenummer.

SKJUL MENU

En ny klassicistisk bølge 1912 - 1935

I 1900-tallets første årtier opstod en ny klassicistisk bølge. Perioden strakte sig over årene fra lige før Første Verdenskrigs udbrud og indtil Anden Verdenskrig satte dagsordenen fra midt i 1930-erne.

Første verdenskrig brød ud i 1914 og sluttede i 1918. Danmark forholdt sig neutral, da vi lå imellem de krigsførende lande, hvilket betød at forholdet til såvel Tyskland og Storbritanien var godt. Driftige erhvervsfolk tjente endda godt på at sælge fabriks konserves til de krigsførende lande, hvilket gav dem øgenavnet "Gullaschbaroner". Danmark blev ramt af varemangel i 1917-18 og den spanske syge hærgede landet i 1918, hvilket  kostede 12.000 menneskeliv - primært børn og unge.

Der opstod uro på ar bejdsmarkedet hvilket førte til politisk uro, fagforeningerne fordoblede deres medlemstal og socialdemokratiet/Staunings popularitet voksede. Med Tysklands nederlag i 1918 og de efterfølgende forhandlinger blev genforeningen med Sønderjylland en realitet i 1920.

Landmandsbanken var tæt på konkurs i 1922, som følge af fejlslagne investeringer under krigen. Stauning blev statsminister i 1924 og i årene før og især efter blev den danske model udviklet med arbejdsløshedskasser og ret til dagpenge. Børskrakket på Wallstreet i 1929 medførte "Den store Depression", der dog ikke i nævneværdig grad påvirkede den danske økonomi.

Det var en tid med teknologisk udvikling - sporvogne og biler erstattede hestetrukne vogne. Efter krigen kom der godt gang i byggeriet og nye bykvarterer skød op i hele landet.

Kunst og vægudsmykning

Efter en tid med storblomstrede mønstre og tapeter, med organiske blade og blomster, masser af mønstre, puder, kvaster, tunge gardiner, tæpper, pynt og andet fyld, blev den ensfarvede vægflade toneangivende. Herpå kunne man ophænge indrammede fotografier, malerier, skitser og plakater i fint sammensatte kompositioner - små minigallerier der ikke forstyrredes af vægfladens mønster.

Enkle stukfriser og rosetter gav mange rum en særlig karakter. Indvendige lofter og vægge var som regel finpudsede. Maleren lavede som regel malingen selv af forskellige råvarer og tilpassede materiale-, dekorations- og farvevalg til det enkelte rum i samarbejde med arkitekt eller kunde. Det er derfor individuelt, hvilke teknikker og malingstyper der blev anvendt.

Generelt set blev overflader gerne malet ensfarvet med limfarve, tempera, kalk og - hvor der krævedes en særlig robust overflade, med oliemaling på lofter og vægge. Limfarve blev anbefalet til større rum, hvor man bedre kunne beskytte og betragte den særlige matte men sarte overflade.
 

 

Limfarvet væg i soveværelse i Den Gamle By

Den valgte vægfarve er Caput Mortum

Se hvor smukt lyset reflekteres i den matte overflade


Tapeter brugte man også, men flere steder var man plaget af at væggelus satte sig i tapetet og i forsøget på at komme af med disse rev man tapetet ned og skabelonerede mønstre direkte på væggen, hvor man ønskede et tapetseret udtryk.

Man brugte igen lyse farver, men var ikke bange for også at bruge de rene farver - koboltblå, zinnoberrød og okker som baggrundsfarve, f.eks. på de vægge, hvorpå man hængte malerier og plakater.

Imitation af træ og marmor blev stadig udført - også i nye huse; men Jens Møller Jensen, der havde malet Københavns Rådhus i 1905 skabte en dekorationsskole, hvor imitation var bandlyst. I det hele taget blev ærligheden vigtig i byggeriet - at man anvendte gode materialer og ikke imiterede.

Som i de tidligere perioder er der teknikker som fortsat anvendes, samtidig med at nye kommer til.

Fra tidligere perioder:

Nye modetendenser:

Hvis du vil vide mere kan du finde detaljer ved at kigge på Interiørmalerne omkring 1900-tallet

Få mere viden om den Nye klassicistiske bølge i starten af 1900-tallet

Hvis du er interesseret i mere spændende information så klik dig videre på nedenstående menu:


En ny tid på vej

Staatliches Bauhaus blev i 1919 blev oprettet i Weimar i Tyskland. Skolen opstod, da man lagde byens kunstakademi sammen med byens kunsthåndværkerskole. Her skulle alle kunstneriske retninger forenes:

  • arkitektur
  • skulptur
  • industriel design
  • maleri
  • kunsthåndværk m.m.

Med skolen ønskede man at højne de æstetiske værdier i det moderne industrialiserede samfund. Det blev begyndelsen på en helt ny tid, Funktionalismen

Din vurdering af artiklen:   

< Tilbage til oversigten

MEST LÆSTE
Kalkning af facader
Rigtigt udført kalkling hverkan må eller skal smitte af. Udført rigtigt holder en kalket overflade i 8-15 år, afhængig... LÆS
Maling af indvendige døre, indfatninger, paneler m.m.
Langt de fleste indvendige døre er såkaldt fyldingsdøre. Fyldingsdøre er opbygget af en ramme udfyldt med fyldninger.... LÆS
Skønvirke 1890 - 1915
Skønvirke er en stilperiode, der ligger samtidig med historicismen og nationalromantikken. Den opstod som... LÆS
Overfladebehandling af udendørs træværk
Mange års erfaringer viser, at udvendig træværk med fordel kan behandles med malinger, der er diffusionsåbne.... LÆS
Renæssancen 1536 - 1660
Renæssancen blev grundlagt i 1400 & 1500 tallet i Italien men kom først for alvor til Danmark efter reformationen. Den... LÆS
Gamle rudeglas er guld værd
Prøv at kigge nærmere efter, næste gang du kommer i en bydel, hvor de originale vinduer er bevaret. Gamle rudeglas er... LÆS

TILMELD NYHEDSBREV
Navn:
Din e-mail:

Sådan blev huset fra 1835 til en moderne boligdrøm

Lyst til mere inspiration?

Historier fra Hverringe: Udskiftning af bindingsværk

Find det produkt du skal bruge

Kontakt

Lær os at kende

Kan vi hjælpe dig?

Partnere

Hverringe Centrum for Restaurering
Hverringevej 185
DK-5300 Kerteminde
Tlf. +45 6332 3131
kontakt@hverringe.dk
CVR-nr. 32672124

Om os
Presse
Jobs
Persondatapolitik
Cookies

Besøg os / Find vej
Handelsbetingelser
Levering og forsendelse
Returnering af varer
Nyheder

Realdania
Fremtidens Herregård
Kerteminde LAG
Syddansk Væksthus
EU

Besøg Hverringe Gods

 

 

 

 

Tilmeld nyhedsbrev:

 

Nænsom bygningsbevaring
Istandsættelse af gamle huse
Bevaring og vedligeholdelse af gamle huse
Originale og Traditionelle Materialer
Restaurering og Bygningsbevaring
Gamle håndværksmetoder
Gamle traditionelle håndværksmetoder
Gamle vinduer og døre