Artikel: Energirenovering og bevaringsværdier
FORSIDE OM OS KONTAKT

Indtast dit søgeord herunder for
at finde en specifik vare. Du kan
også søge på varenummer.

SKJUL MENU

Energirenovering og bevaringsværdier

Uddrag og væsentlige pointer fra foredrag afholdt af Restaureringsarkitekt og tømrer Thomas Hillerup til temaet:

Energirenovering & Bevaringsværdi


Ved efterisolering af ældre bygninger er der mange forhold man skal være opmærksom på inden man går i gang – både teknisk og æstetisk.  Det følgende fokuserer på 3 vigtige pointer:

  1. At man grundigt skal overveje hvilke løsninger man vælger ud fra såvel byggetekniske løsninger som æstetiske. Ældre bygninger risikerer at miste sin elegante arkitektur helt unødigt undervejs i processen.
  2. At der i bygningsreglementet krav til isolering er flere vigtige tilføjelser, der er væsentlige for gamle bygninger
  3. At gamle huse er bygget med andre materialer og med en anden byggeteknik end nye huse, hvorfor efterisolering bør udføres med andre produkter end ved nye huse.

Det er vores politikere der opstiller de til enhver tid gældende krav til hvor meget vores huse skal isoleres. Kravene beskrives i Bygningsreglementet, og de skærpes konstant til nybyggeri, men også til renovering.

De voksende krav til sænkning af energiforbruget har udmøntet sig i stadig tykkere isoleringslag i de nye bygninger, med brug af dampspærre for sikring mod kondenserende fugt i konstruktionerne. Og netop brugen af isoleringsmaterialer der kræver dampspærre er én af de store udfordringer man står overfor ved efterisolering af de gamle bygninger. Det kan gå rigtigt galt, hvis man ikke kender husets særlige byggeteknik og materialernes egenskaber. Fx giver kraftigt isolerede vægge kolde og fugtige ydervægge, med de problemer dette giver og opsætning af dampspærre i et ældre hus kan i praksis være noget nær en umulig opgave.

Den æstetiske tilgang til efterisolering af bevaringsværdige bygninger udelukker udvendig facadeisolering og hævede tagkonstruktioner, idet det ændrer bygningens arkitektur på ødelæggende vis.

Isoleringen bør altså foregå indefra og her er det vigtigt at forstå, at forudsætningerne for isolering af gamle huse er meget forskellige fra nye huse. De adskiller sig væsentligt ved byggeteknik, materialer og arbejdsprocesser.

Dampspærre eller ej?

Ved nye huse kan de påkrævede store isoleringslag indbygges rationelt, men man skal være opmærksom at de hyppigst anvendte isoleringsmaterialer er dårlige vandledere, der forudsætter en damptæt konstruktion. Er konstruktionen ikke 100 % tæt indadtil, er der alvorlig risiko for råd, svamp og skimmelvækst. I nye huse løses kravet om damptæthed oftest ved brug af en dampspærre, der klemmes, fuges eller tapes tæt til bygningsdelene.

Overføres de samme metoder til ældre bygninger, vil det i mange tilfælde risikere at give problemer, idet det i praksis er meget vanskeligt og til tider umuligt at sikre den damptæthed i der kræves ved eftermontering af en dampspærre.

Uden at bruge for meget tid på fugtteknik, er det dog vigtigt at vide, at vi indvendigt i vores huse har højere luftfugtighed end ude. En forskel der naturligt konstant søges udlignet ved at den indvendige varme presser fugten ud gennem konstruktionerne til ydersiden – processen kaldes damptryk. Når konstruktionen isoleres nedsættes den hastighed hvormed fugten tvinges igennem konstruktionen og ventileres væk på ydersiden.

De hyppigst anvendte isoleringsmaterialer som stenuld og glasuld, er som tidligere nævnt dårlige vandledere. Dvs. at når isoleringstykkelsen overstiger 100 – 150mm kan damptrykket ikke længere presse vandet gennem materialet og det kondenserer og ophobes i materialet. Dette er årsagen til at nye huse skal være 100 % damptætte og at dette testes inden huset tages i brug. Et gammelt hus vil meget sjældent kunne gøres 100 % damptæt, og det gælder derfor om enten at tænke sig godt om i forbindelse med efterisolering ved enten at montere begrænset isoleringstykkelse eller anvende diffusionsåbne isoleringsmaterialer.

Hvor meget isolering skal der til?

Følgende kurve synliggør værdien af forskellige isoleringsgrader.

Som det ses rykker det voldsomt, blot der opsættes 50mm isolering og det går også fint fremad til de 100 – 150mm isolering. Herefter opnås mindre og mindre effekt og i dag er reglerne så langt at det kan diskuteres om anstrengelserne står mål med økonomien.

Damptrykkets betydning for gamle ydervægge

Formålet med at vise denne graf er at vise at selv små isoleringstykkelser har stor værdi. En vigtig viden set i lyset af at hvis facaderne på et ældre muret hus overisoleres, kan ydervæggen tage skade idet damptrykket ikke længere kan holde ydervæggen tør. Der sker fugtophobning i muren, med risiko for afskalning af pudslag, ødelagte fuger eller frostsprængninger at mursten. De gamle ydervægge er modsat moderne facademure opført med svagere materialer, hvorfor det er nødvendigt med en vis varmepåvirkning indefra for at holde fugten væk.

Hvordan overholder man så bygningsreglementets krav? Det er der heldigvis taget højde for, idet BR §7.4 stk. 5 beskriver at arbejder der ikke kan gennemføres fugtteknisk forsvarligt ikke kræves gennemført. Kommunen kan stille krav om dokumentation og det er derfor altid en god ide at rådføre sig med en arkitekt eller håndværker inden man går i gang.


Restaureringsarkitekt Thomas Hillerup /150315
 

Din vurdering af artiklen:   


RELATEREDE ARTIKLER

Energirenovering, hvor skal jeg starte

Hvor kan det bedst betale sig at sætte ind, når der skal energirenoveres i det gamle hus....... LÆS MERE

Hvad siger bygningsreglementet

Hvornår stiller bygningsreglementet krav til renoveringen?... LÆS MERE

Energforbedring af vinduer - hvilke løsninger anbefales...

Der findes 3 forskellige løsninger til energiforbedringer af gamle vinduer af træ. Inden du vælger løsning er der flere... LÆS MERE

< Tilbage til oversigten

TAGS
MEST LÆSTE
Kalkning af facader
Rigtigt udført kalkling hverkan må eller skal smitte af. Udført rigtigt holder en kalket overflade i 8-15 år, afhængig... LÆS
Maling af indvendige døre, indfatninger, paneler m.m.
Langt de fleste indvendige døre er såkaldt fyldingsdøre. Fyldingsdøre er opbygget af en ramme udfyldt med fyldninger.... LÆS
Skønvirke 1890 - 1915
Skønvirke er en stilperiode, der ligger samtidig med historicismen og nationalromantikken. Den opstod som... LÆS
Overfladebehandling af udendørs træværk
Mange års erfaringer viser, at udvendig træværk med fordel kan behandles med malinger, der er diffusionsåbne.... LÆS
Renæssancen 1536 - 1660
Renæssancen blev grundlagt i 1400 & 1500 tallet i Italien men kom først for alvor til Danmark efter reformationen. Den... LÆS
Gamle rudeglas er guld værd
Prøv at kigge nærmere efter, næste gang du kommer i en bydel, hvor de originale vinduer er bevaret. Gamle rudeglas er... LÆS

TILMELD NYHEDSBREV
Navn:
Din e-mail:

Op til 15% på udvalgte kalkprodukter lige nu KOM GODT I GANG MED KALKSÆSONEN

Fjern maling og kit med Speedheater serien

Skal du have nyt glas i dine gamle vinduer

Find det produkt du skal bruge

Kontakt

Lær os at kende

Kan vi hjælpe dig?

Partnere

Hverringe Centrum for Restaurering
Hverringevej 185
DK-5300 Kerteminde
Tlf. +45 6332 3131
kontakt@hverringe.dk
CVR-nr. 32672124

Om os
Presse
Jobs
Persondatapolitik
Cookies

Besøg os / Find vej
Handelsbetingelser
Levering og forsendelse
Returnering af varer
Nyheder

Realdania
Fremtidens Herregård
Kerteminde LAG
Syddansk Væksthus
EU

Besøg Hverringe Gods

 

 

 

 

Tilmeld nyhedsbrev:

 

Nænsom bygningsbevaring
Istandsættelse af gamle huse
Bevaring og vedligeholdelse af gamle huse
Originale og Traditionelle Materialer
Restaurering og Bygningsbevaring
Gamle håndværksmetoder
Gamle traditionelle håndværksmetoder
Gamle vinduer og døre