Historicismen 1820 - 1915
Historicismen blomstrede i Europa i perioden 1820 til 1900. I Danmark var det i perioden 1850 til ca. 1915 den især havde fodfæste. Indenfor kirkearkitektur faktisk helt frem til omkring 1940.
|
|
|
|
|
Marmorkirken
|
Bygningsdetalje fra Glyptoteket
|
Glyptoteket
|
I historicismen kiggede man tilbage og interesserede sig for historien bag forskellige stilperioder og deres forskellige særpræg. Det gav inspiration til at genopdage og udvikle tidligere tiders arkitektur. Nye huse blev opført i gotisk stil, hollandsk renæssancestil m.m. Deraf navnet Historicisme.
Udviklingen af maskiner, der kunne fungere ved hjælp af damp, gas og olie banede vejen for at bygge en masse nye fabrikker, der kunne producere mange forskellige produkter. Dette kaldes også industrialiseringen.
De nye industier skabte en masse arbejdspladser, og derfor flyttede mange fra land til by i de såkaldte arbejderkvarterer på bl.a. Nørrebro og Vesterbro. Arbejderkvartererne blev bygget som 4 & 5 etagers bygninger med flere baggårde og dårlige hygiejneforhold.
Byernes vækst skabte også behov for en fornyet infrastuktur og for nyt byggeri af hospitaler, skoler, fabrikker, pakhuse m.m. De første elværker blev bygget i 1890'erne og med elektricitet var der nu endnu større mulighed for at udvikle industrien. Jernbanenettet blev kraftigt udvidet i perioden og elektricitet medførte nye industrier - f.eks. filmindustrien. Kosmoramer/biografer blev bygget til at fremvise film.
Samtidig voksede interessen for den gamle danske kultur. Digte, skulpturer, arkitektur og udsmykninger tog ofte udgangspunkt i nordisk mytologi og middelalder arkitektur. Denne interesse for det danske særpræg kaldes nationalromantik.
Klunkestilen opstår omkring 1880 som en reaktion på, at man nu kunne fremstille tekstil af bl.a. bomuld, hør, uld på maskiner, hvilket sænker prisen. Du kan læse mere om klunkestilen
her
.
Kunst, loft- og vægdekorationer:
Kemisk fremstilling af forskellige pigmenter udvidede malerens palette, blandt andet kunne man nu fremstille en ultramarinblå og en chromoxydgrøn. L. Fraenckels tapet og farvefabrik var landets største tapetproducent og fremstillede både tapeter samt farve og limprodukter til egen tapetproduktion samt eksporterede tapeter til bl.a. Norge og Sverige.
Med maskinernes indtog blev det billigere at producere og dermed også at købe tapet. Derfor blev flere gårde og mindre boliger også udsmykket med tapet i varierende kvalitet. Stribede tapeter og blomstermotiver var meget oppe i tiden.
William Morris var stor kritiker af bl.a. de masseproducerede tapeters kvalitet og skabte derfor sine egne bloktrykte kvalitets tapeter. Disse var primært med talrige motiver af sammenslyngede planter, blomster, træer og fugle - hvortil han fandt inspiration i middelalderens håndværkstraditioner og motiver. Med sin egen stil, farveholdning, det gode håndværk og kompromisløshed skabte han tapeter i meget høj kvalitet og var en central forgangsmand for Arts & Crafts bevægelsen, der bredte sig til hele europa i forskellige nationale variationer. William Morris tapeterne bliver stadig håndlavet og solgt den dag i dag, hvilket understreger, at kvalitet og håndværk betaler sig.
Tidens interesse for dansk flora og fauna bredte sig og blev kombineret med de pompejanske mønstre, som det blandt andet ses i loftet på lanbohøjskolens auditorium i København. Her er der malet et ottekantet solsegl i perspektiv - bemalet med lys og skyggeeffekter, stafferet og dekoreret efter pompejansk forbillede. Men en del af dekorationen er en kreds af 32 blomsterbuketter fra den danske flora. Danske blomster og især fugle blev yndede som håndmalede motiver.
|
|
|
|
Det ottekantede solsegl på Landbohøjskolen
|
Detalje fra loftudsmykning, Landbohøjskolen
|
Som i de øvrige perioder vedblev nogle tendenser, teknikker og materialer at være moderne samtidig med at nye kom til.
Fra tidligere perioder:
Nye teknikker
Udsmykning med pompejanske dekorationer på både vægge, døre og lofter blev ganske udbredt i palæer & privatboliger hos landets førende erhvervsfolk i sidste halvdel af 1800 tallet. Det blev også den primære udsmykningsform i de nye offentlige bygninger - Thorvaldsens museum, Landbohøjskolen, Universitetsbiblioteket, Glyptoteket, Sorø adademi m.fl Her anvendte man ofte de mørke, klassiske og rene kulører okker, jernoxydrød, dodenkopf, ultramarinblå, chromoxydgrøn, umbra, blyhvid, bensort, kønrøg, kasslerbrun m.fl.
|
|
|
|
|
Billeder fra Thorvaldsens Museum
|
Klassisk farvesætning i niche
|
Udsmykning med Pompeijansk forbillede
|
Hvis du vil vide mere kan du kigge på de malerier, der blev malet i perioden til Interiørmalerne omkring 1900-tallet.
Få mere viden om Historicismen
Hvis du er interesseret i mere spændende information om historicismen så klik dig videre på nedenstående menu:
En ny tid på vej:
Igennem historicismen og i takt med den stigende industrialisering og dermed masseproducering - steg udsmykningsgraden i interiør og exteriør hos middelklassen og arbejderklassen. Kvaliteten og prisen på mange produkter faldt, hvilket gjorde det muligt at pynte og udsmykke borgerlige hjem - ja tilmed arbejderklassens hjem med produkter der førhen hørte magtens og elitens hjem til.
Som reaktion på dette voksede en nationalromantisk bevægelse i hele europa, der gik i brechen for det gode, nationale kunsthåndværk inspireret af middelalderens arkitektur og gedigne håndværk. Skønvirke & nationalromantik er stilperioder i historicismen og disse er sideløbende stilretninger.
