Artikel: Klassicisme 1755 - 1856
FORSIDE OM OS KONTAKT

Indtast dit søgeord herunder for
at finde en specifik vare. Du kan
også søge på varenummer.

SKJUL MENU

Klassicisme 1755 - 1856

I midten af 1700-årene var der for alvor gang i udgravningerne af Pompeji og Herculanum og interessen for antikkens idéaler kom virkelig i spil såvel demokratisk som kunstnerisk under klassicismen. 

 

 

Pompeji kunstnerisk ornamentik. Her som skulptur.

Pompejiansk søjle

Pompejiansk søjle med udhugget skulptur.

 

Det var en uropræget tid, hvor revolutionen i Frankrig satte sit præg på den europæiske politiske scene og hvor den enevældige konge af Danmark var den svage og sindssyge Kong Christian 7., der bl.a. blev styret af sine dygtige politiske rådgivere og sin livlæge Struense. Under bl.a. Struenses påvirkning blomstrede oplysningstiden og efter Struenses fald (1772) resulterede demokratiske strømninger bl.a. i stavnsbåndets ophævelse (1788) og grundlovens indførelse (1849). Dansk enevælde blev afskaffet og demokratiet indført. Klassicismen opstod som en reaktion på barokken og rokokoens kunstfærdighed.

Det var franske Nicolas-Henri Jardin, der bragte klassicismen til Danmark i form af Louis Seize stilen. Jardin havde studeret arkitektur i Paris og arbejdet i Rom og Paris, i de år, hvor nyklassicismen tog form. I sin tidligste form var stilen en blanding af rokoko og Louis Seize. Siden fulgte den græsk inspirerede klassicisme med C. H. Harsdorff som forgangsmand og den efterfulgtes af den romersk inspirerede klassicisme, som C. F. Hansen var stærkt optaget af. 

Efter den store brand i København 1795 og bombardementet af København i 1808 blev mange nye huse opført i klassicistisk stil. Det blev nu påbudt at opbygge husene i grundmur og med skrå hjørner, så brandbilerne lettere kunne komme frem i tilfælde af en ny brand. Da der skulle rejses penge til nyt byggeri opstod Kreditkassen for Husejere i Kjøbenhavn i 1797. Det var en forening af långivere, og det første eksempel på det, der senere udviklede sig til en kreditforening.

Kunst og vægdekorationer: 

I klassicismen vender interessen for og inspirationen fra antikkens vægdekorationer stærkt tilbage og hermed også symmetrien og de rette linjer. Det sker gradvist og der er nogle skift i stilen undervejs. Klassicismen - også kaldet Louis Seize - er præget af rokokoens elegante, lyse lethed. De asymetriske S & C slyngede rocaille dekorationer erstattes af symmetriske, spinkle græske motiver som f.eks. æggestav, perlestav og á la grecque bort. Også guirlander, vaser, spinkle bladranker, blomsterranker og billeder af de græske guder var yndede motiver.

Et særligt kendetegn fra Louis Seize er de ovale spejle, hvor rammen er forgyldt og udført som bladguirlande med sløjfer og bølgende bånd. På Liselund ses pastelfarvede vægge udsmykket med antikke dekorationer i kombination med kineserier. 

 

Her ses en smukt ornamenteret dør. Den gamle by

 Detalje fra ornamenteret  dørdekoration. Læg mærke til,  at  dekorationen træder tydeligt  frem  på den mørkere  baggrund.

 Samme detalje men ensfarvet

   Louis Seize spejl på Brede
   Hovedbygning

 

Nye teknikker kom til og gammelkendte blev stadig benyttet:

Kendte teknikker

Nye teknikker

Det blev moderne at tapetsere med mønstret limfarve papirtapet, direkte på pudsede vægge, hvilket gav et lettere udtryk end de tidligere anvendte opspændte lærreder.
 

Eksempler på limfarvetapet, som blev opsat direkte på pudsede vægge
Den gamle by Århus  

 Med limfarvetapetet opnåede man et lettere udtryk end med de tidligere  anvendte opspændte lærreder. Den gamle by Århus

 

Kunst og vægdekorationer for det bedre borgerskab:

I København blev der på grund af branden i 1795 og bombardementet i 1808 opført mange huse i perioden . Konge og adel var først med de nye tendenser, men disse bredte sig hurtigt til de nyopførte offentlige institutioner som Domhuset, Univeristetet, biblioteket, Thorvaldsens museum m.m. Dermed blev den nye stil hurtigt udbredt.

Kineserier, papirstapeter og pompejanske udsmykninger var de dekorationer, der var foretrukket på vægge. Loftmalerier med pompejanske og klassiske mønstre blev også moderne. Træværket blev ofte ådret så det lignede dyre træsorter, gulvene bemalet, så de lignede marmorfliser. 

Kunst og vægdekorationer for almuen:
Her var det de repræsentative rum, eks. entré og stadsstue, hvor paneler, gerichter, lofter, vægge og øvrigt interiør som regel var dekoreret. Blomstermotivet var populært. De mindre repræsentative rum som eks. baggang & køkken havde som regel bare, kalkede vægge.

Overføringsbilleder var et billigt alternativ til frihåndsdekoration, der minder lidt om glansbilleder. På Gammel Estrup findes et helt unikt tapet, hvor der er overført adskillige billeder i forskellig størrelse, med forskellige motiver i en temmelig uorganiseret kombination. Farverne er falmet, men du kan enkelte steder fornemme at billederne har været meget farvestærke.

 

På Gammel Estrup finder du dette helt unikke tapet, hvor billeder i forskellig størrelse og motiver er overført..

Læg mærke til hvor farvestær-ke overførselsbillederne har været.

 Detalje fra overførselstapetet på Gammel Estrup.


På Overgård ved Mariager er der anvendt overføringsbilleder i loftdekorationen i kombination med frihåndsdekorerede motiver. Ofte er disse overførselsbilleder anvendt som udsmykning hos almuen på ekempelvis døre og paneler i den fine stue.

De helt enkle bonde-marmoreringer og -ådringer udført i enkle strøg eller blot i en enkelt farve, der skulle imitere dyrt træ, sten eller marmor, blev også anvendt. 

Skabelonering kunne bruges til at udsmykke interiør, dragkister, paneler, døre, vægge og lofter med antikke motiver. Her blev især skabelonteknikken brugt  til at efterligne de dyre papirtapeter direkte på panelvægge eller pudsede vægge.

Panelvægge var bemalede med oliemaling eller kompositionsfarve og ofte med motiver af blomster.
 

 

Helt enkle marmoreringer udført i enkle strøg eller blot i en enkelt farve, der skulle imitere dyrt træ, sten eller marmor, blev anvendt af almuen. Denne marmorering kan du se på Odense Adelige Jomfrukloster.

 


 Marmoreringer blev blandt almuen også anvendt  som bemaling af væggen bag ovnen.


 Her ses skabeloneringsteknikken anvendt som  bemaling på en panelvæg på Odense Adelige  Jomfrukloster.

 

Få mere viden om klassicismen

Hvis du er interesseret i mere spændende information om klassicismen så klik dig videre på nedenstående menu:

 

En ny tid på vej

Gottlieb Bindesbøl opførte Thorvaldsens Museum med udgangspunkt i det antikke tempels arkitektur, men i sin egen fortolkning. Museet rummer en stærk fortælling om personen Thorvaldsen såvel i arkitekturen og farvesætningen som i udsmykningerne brugt ud- og indvendigt.   

Byggeriet af Thorvaldsens Museum markerer på flere måder overgangen til Historicismen.LINK

Din vurdering af artiklen:   

< Tilbage til oversigten

MEST LÆSTE
Kalkning af facader
Rigtigt udført kalkling hverkan må eller skal smitte af. Udført rigtigt holder en kalket overflade i 8-15 år, afhængig... LÆS
Maling af indvendige døre, indfatninger, paneler m.m.
Langt de fleste indvendige døre er såkaldt fyldingsdøre. Fyldingsdøre er opbygget af en ramme udfyldt med fyldninger.... LÆS
Skønvirke 1890 - 1915
Skønvirke er en stilperiode, der ligger samtidig med historicismen og nationalromantikken. Den opstod som... LÆS
Overfladebehandling af udendørs træværk
Mange års erfaringer viser, at udvendig træværk med fordel kan behandles med malinger, der er diffusionsåbne.... LÆS
Renæssancen 1536 - 1660
Renæssancen blev grundlagt i 1400 & 1500 tallet i Italien men kom først for alvor til Danmark efter reformationen. Den... LÆS
Gamle rudeglas er guld værd
Prøv at kigge nærmere efter, næste gang du kommer i en bydel, hvor de originale vinduer er bevaret. Gamle rudeglas er... LÆS

TILMELD NYHEDSBREV
Navn:
Din e-mail:

Fjern maling og kit med Speedheater serien

Her får du gratis råd og vejledning til dit projekt

Historicismens Huse og andre spændende titler

Historier fra Hverringe: Udskiftning af bindingsværk

Find det produkt du skal bruge

Kontakt

Lær os at kende

Kan vi hjælpe dig?

Partnere

Hverringe Centrum for Restaurering
Hverringevej 185
DK-5300 Kerteminde
Tlf. +45 6332 3131
kontakt@hverringe.dk
CVR-nr. 32672124

Om os
Presse
Jobs
Persondatapolitik
Cookies

Besøg os / Find vej
Handelsbetingelser
Levering og forsendelse
Returnering af varer
Nyheder

Realdania
Fremtidens Herregård
Kerteminde LAG
Syddansk Væksthus
EU

Besøg Hverringe Gods

 

 

 

 

Tilmeld nyhedsbrev:

 

Nænsom bygningsbevaring
Istandsættelse af gamle huse
Bevaring og vedligeholdelse af gamle huse
Originale og Traditionelle Materialer
Restaurering og Bygningsbevaring
Gamle håndværksmetoder
Gamle traditionelle håndværksmetoder
Gamle vinduer og døre