Artikel: Maling med kaseinfarve på udendørs træværk
FORSIDE OM OS KONTAKT

Indtast dit søgeord herunder for
at finde en specifik vare. Du kan
også søge på varenummer.

SKJUL MENU

Maling med kaseinfarve på udendørs træværk

Der findes flere typer kaseinmaling som hver især egner sig godt til enten indvendig eller udvendig vedligeholdelse. For eksempel kasein-limfarverne, der kan bruges både udvendigt og indvendigt.

Kasein
Kasein er ostestoffet fra komælk, også kaldt kvark. Efter at fedtet (fløden) er fjernet fra mælken ved centrifugering, udskilles kaseinet ved, at der tilsætte løbe (slimhinden fra kalvemaver) eller syre (eddikesyre) til skummetmælken, hvorefter vallen sies fra. Man skelner derfor mellem løbe- og syrekasein.

Kaseinet tørres og formales til et hvidt pulver, der er uopløseligt i vand, men som kan gøres opløseligt og samtidigt flydende og meget klæbrigt ved hjælp af basiske stoffer (alkalier). Disse kan være læsket kalk (kulekalk eller ætsekalk), ammoniak, natronlud, soda, potaske, vandglas eller sæbe. Mest praktisk at arbejde med er enten læsket kalk, potaske eller ammoniumhydrogencarbonat (hjortetaksalt).

Kasein er derfor et vandigt limstof/bindemiddel, der imidlertid atter bliver uopløseligt i vand ved hærdningen. Dette udnyttes i den almindelige kasein-limfarve, der bl.a. kan bruges udendørs på træ og murværk.

Ved at blande kasein i kalk, enten som tørkasein, kvark, kærnemælk eller skummetmælk vil kalken virke som kaseinets basiske stof, der omskaber den til en meget klæbrig lim.

Du kan fremstille kaseinfarve på følgende fire måder:

     1    Hvid eller farvet kalk-kasein af læsket kalk og tørkasein eller kvark
     2    Hvid eller farvet kalk-kasein af læsket kalk og kærnemælk
     3    Kasein-limfarve af kærnemælk og hjortetaksalt + pigment
     4    Kasein-limfarve af tørkasein og hjortetaksalt + pigment

De markante vandrette vandbrædder på denne husgavl er malet med kaseinfarve, blanding 3, jf. nedenfor, fordi hvidtekalken ikke kan binde på træ overhovedet. Det kan kaseinfarven og den har, i modsætning til diverse andre malingstyper, f.eks. linoliemaling, en helmat og lysende overfladekarakter, der passer godt til hvidtekalken.

Opskrifter

1. Hvid eller farvet kalk-kasein af læsket kalk og tørkasein eller kvark

  • Bland 10 liter varmt vand med 250 g tørkasein. Du vil se at tørkaseinen klumper i blandingen, selv om du rører godt.
  • Mens du rører kraftigt tilsættes nu ¼ liter kulekalkdej (læsket kalk med en dejagtig konsistens). Nu opløses tørkaseinens klumper gradvist, og når det er sket, er farven færdig.
  • Denne blanding er hvid, og kan eksempelvis anvendes på bindingsværksstolper, der skal være hvide, på udvendigt cementpuds, der skal stå hvidt eller på indvendige pudsede vægge, der ligeledes skal være hvide.
  • Hvis du ønsker, at malingen skal have en farve, kan du blande forskellige kalkægte farvepigmenter i kalk-kaseinen, f.eks. rødokker, engelskrød, dodenkopf, guldokker, kromoxidgrøn, oxidsort m.fl. Derved får opstår forskellige pastelfarver, idet hvidtekalken vil påvirke farven. F.eks. vil det sorte pigment give en grå farve.

2. Hvid eller farvet kalk-kasein af læsket kalk og kærnemælk

Du udrører 1/4 liter kulekalkdej (læsket kalk) i 8 liter vand, hvorefter du yderligere udrører 2 literkærnemælk. Kærnemælken skal være uhomogeniseret af hensyn til indholdet af kasein og stuevarm for at sætte gang i procesen. Også denne farve er hvid, men kan farves med kalkægte pigmenter, jf. ovenfor.

Konsistens og påføring
Kalk-kaseinfarvens konsistens er som en lidt tykkere kalk, dvs. som kærnemælk. Farven påføres med hvidtekost eller en anden til opgaven passende pensel. Det kan ikke anbefales at rulle eller sprøjte malingen på, ligesom malingen ikke kan påføres i frostvejr. Pensler rengøres i vand efter brug.

Tørring og tørretid
Kalk-kaseinfarve tørrer normalt på 2-6 timer. Farven er tør og hærdet, så snart vandet er fordampet ud af den. Der er ingen særlige krav til luftfugtighed som ved kalken. Direkte sollys bør dog undgås.

Udseende og patinering
Kraftige farver mørkner noget efter ca. et halvt år i luften, men beholder derefter farven. Herudover slides kalk-kaseinfarver smukt og erfaringen viser, at de virker "selvrensende".

Holdbarhed, vedligeholdelses og genbehandlingsinterval
På udvendigt træværk holder kalk-kaseinfarve omtrent ligeså godt som linoliemaling, dvs. 5-10 år før en genbehandling er nødvendig. I hvid farve er kaseinfarven dog noget mindre holdbar. Her viser erfaringen, at træværket fremstår smukkest, hvis det genbehandles hvert 5. år, på udsatte steder hvert eller hvert andet år. Den hvide farve slides betydeligt mere en røde, gule eller grønnefarver.

Pigmenter og farvestoffer
Kun kalkægte pigmenter kan anvendes i kalk-kaseinfarve. Som et forsøg kan du blande en smule af pigmentet i læsket kalk i et reagensglas og lade prøven stå natten over. Pigmentet skal beholde sin farve fuldstændigt efter denne behandling.

Miljø og arbejdsmiljø
Kalken er svagt ætsende og du skal derfor beskytte dig med handsker og briller, når du maler med kalk-kaseinfarve. Kalk og kasein indgår hver især i naturlige kredsløb i naturen, hvorfor farven ikke forurener i forbindelse med nedbrydningen eller bortskaffelsen.

 

Bindingsværkstømmer malet med rød kaseinfarve - giver en smuk, helmat og lysende overflade, der harmonerer fint med de kalkede tavl.

3. Kasein-limfarve af kærnemælk og hjortetaksalt + pigment

  • 4 liter uhomogeniseret kærnemælk varmes op til stuetemperatur eller varmere. Om sommeren kan du f.eks. stille mælken i solen. Heri blandes under omrøring 4 poser hjortetaksalt á 25 g. Du fortsætter med at røre til blandingen lugter umiskendeligt af ammoniak.
  • Dette kasein-limfarve-bindemiddel kan nu pigmenteres med forskellige pigmenter, der ikke behøver at være kalkægte. Kridt vil være oplagt til hvide farver, men derudover kan du benytte koboltblå, berlinerblåt og titanhvidt (dueblå), rødokker og kridt (gammelrosa) eller guldokker og kridt. Der anvendes ca. 1/2 kg pigment pr. liter limfarve, men det afhænger af pigmenterne og man må prøve sig frem indtil den ønskede dækevne opnås.
  • Limfarven er ikke-afsmittende og vandfast. Der testes for eventuel afsmitning. Kunsten er at få blandet en limfarve der ikke har for meget lim, men heller ikke smitter af. Man må derfor prøve sig frem og evt. tilsætte ekstra lim indtil punktet hvor den ikke smitter af nås. For meget lim i malingen vil "drukne" pigmenterne og ødelægge det særlige matte og spillende udtryk.  
  • Limfarven kan anvendes på pudsede vægge, indvendigt og udvendigt træværk, på lofter og på møbler. Den er meget smuk helmat og har en ret flot tekstur. I hvid med kridt som pigment, ligner den en lys æggeskal i farve og tekstur.

4. Kasein-limfarve af tørkasein og hjortetaksalt + pigment

  • ¼ liter tørkasein udrøres i 1 liter varmt vand. Du skal være opmærksom på, at kaseinen klumper. Mens blandingen endnu er varm tilsætter du 25g hjortetaksalt. Blandingen bruser nu op, hvorfor det er vigtigt at have en tilstrækkelig stor blandebøtte. Når blandingen efter konstant omrøring lugter umiskendeligt af ammoniak, er den klar og kan pigmenteres med tørfarver.
  • Alle farver kan bruges, typisk kridt, der giver en meget smuk hvid farve, men også rødt, gult, grønt og diverse pastel-blandingsfarver. Der anvendes ca. 1/2 kg pigment pr. liter limfarve, men det afhænger af pigmenterne og man må prøve sig frem indtil den ønskede dækevne opnås.
  • Limfarven er ikke-afsmittende og vandfast. Der testes for eventuel afsmitning. Kunsten er at få blandet en limfarve der ikke har for meget lim, men heller ikke smitter af. Man må derfor prøve sig frem og evt. tilsætte ekstra lim indtil punktet hvor den ikke smitter af nås. For meget lim i malingen vil "drukne" pigmenterne og ødelægge det særlige matte og spillende udtryk.  

Du skal være opmærksom på, at når du maler på træ med hvid kaseinfarve, ser det første omgang ud som om der ikke kommer noget farve på. Det er først når limfarven er tør, at den kommer til at se hvid ud.

Opbevaring

Den opblandede farve kan holde sig i en uges tid. Så må den kasseres.


aj/SV-Vedligeholdelse af udvendig træværk/s33-35

Din vurdering af artiklen:   

< Tilbage til oversigten

TAGS
MEST LÆSTE
Kalkning af facader
Rigtigt udført kalkling hverkan må eller skal smitte af. Udført rigtigt holder en kalket overflade i 8-15 år, afhængig... LÆS
Skønvirke 1890 - 1915
Skønvirke er en stilperiode, der ligger samtidig med historicismen og nationalromantikken. Den opstod som... LÆS
Maling af indvendige døre, indfatninger, paneler m.m.
Langt de fleste indvendige døre er såkaldt fyldingsdøre. Fyldingsdøre er opbygget af en ramme udfyldt med fyldninger.... LÆS
Overfladebehandling af udendørs træværk
Mange års erfaringer viser, at udvendig træværk med fordel kan behandles med malinger, der er diffusionsåbne.... LÆS
Renæssancen 1536 - 1660
Renæssancen blev grundlagt i 1400 & 1500 tallet i Italien men kom først for alvor til Danmark efter reformationen. Den... LÆS
Gamle rudeglas er guld værd
Prøv at kigge nærmere efter, næste gang du kommer i en bydel, hvor de originale vinduer er bevaret. Gamle rudeglas er... LÆS

TILMELD NYHEDSBREV
Navn:
Din e-mail:

Smukke kontakter og afbrydere i bakelit

Her får du gratis råd og vejledning til dit projekt

Alle de rigtige produkter til dig og dit gamle hus

Keramiske gulvfliser

Find det produkt du skal bruge

Kontakt

Lær os at kende

Kan vi hjælpe dig?

Partnere

Hverringe Centrum for Restaurering
Hverringevej 185
DK-5300 Kerteminde
Tlf. +45 6332 3131
kontakt@hverringe.dk
CVR-nr. 32672124

Om os
Presse
Jobs
Persondatapolitik
Cookies

Besøg os / Find vej
Handelsbetingelser
Levering og forsendelse
Returnering af varer
Nyheder

Realdania
Fremtidens Herregård
Kerteminde LAG
Syddansk Væksthus
EU

Besøg Hverringe Gods

 

 

 

 

Tilmeld nyhedsbrev:

 

Nænsom bygningsbevaring
Istandsættelse af gamle huse
Bevaring og vedligeholdelse af gamle huse
Originale og Traditionelle Materialer
Restaurering og Bygningsbevaring
Gamle håndværksmetoder
Gamle traditionelle håndværksmetoder
Gamle vinduer og døre