 |
DU STÅR HER: Artikler > Maling med linoliemaling Maling med linoliemaling
Vi har over 300 års erfaring med linoliemaling i Danmark. Linoliemaling anbefales til maling af vinduer, udvendigt træ samt interiør, der udsættes for slid.
Overflader, der er behandlet med linoliemaling holder meget længe, når malingslaget er tyndt og du venter længst muligt, før du genbehandler.
-
Linoliemaling arbejder godt sammen med træ, fordi linolien er istand til at tilføre træet ny livskraft og fordi den er dækkende, men samtidig smidig og diffusionåben. Linolien tillader træet at "ånde"
-
Linoliemaling kan vedligeholdes med klar linoliefernis, hvorfor der ikke skal nymales ret tit. På den måde undgås tykke malingslag
-
Linoliemalingens hærder forholdsvist langsomt d.v.s. på ca. 1-2 døgn, afhængig af vejr og temperatur
-
For at modvirke den langsomme hærdning er det vigtigt at du stryger linolemalingen meget tyndt på med en god stiv pensel. Erfaringen viser, at en pensel med svinebørster trækker malingen godt ud og arbejder den ned i bunden, hvorimod nylonpensler som regel er for bløde til dette
-
Linoliemaling patinerer ved at mørkne i mørke og lysne i lys
-
Linoliemaling er ugiftig og mijøvenlig. Linoliemaling har malerkoden 00-1.
-
Linoliemaling indeholder IKKE terpentin. Erfaring viser, at terpentin eller andre flygtige opløsningsmidler i malingen forringer vedhæftningen til bunden
-
Hvis du er uheldig at spilde maling, kan du fjerne pletter med en vandmættet klud og efterfølgende med en klud opvredet i linoliesæbevand eller brun sæbevand
-
Linoliemaling må ikke forveksles med Alkydmaling (kaldet "oliemaling"), som indeholder terpentin.
 |
Ofte er det slet ikke nødvendigt at genmale med linoliefarve med pigment. Dette vindue er ikke blevet malet de seneste 8-10 år. Til venstre ser du, hvad et enkelt lag linoliefernis (kogt linolie) betyder for opfriskning af farven.
|
Sådan maler du med linoliemaling
Rå træoverflader grundes med rå linolie eller linoliefernis.
Ældre træoverflader oliegrundes godt med linoliefernis, som til udendørs brug fra producenten er tilsat konserveringsmiddel.
Evt. overskydende olie som efter ca. 15 minutter ikke er trængt ind i træet tørres af med en klud.
Grunding skal hærde i 2-3 dage inden selve malingen.
Malingen skal stryges tyndt på.
Dette lag skal være så tyndt, at man kan se træet igennem malingslaget.
Strøgene lægges altid parallelt med træets eller emnets længderetning.
For tykke lag rynker, hærder langsomt og forringer vedhæftningen.
Linoliemaling er støvtør på 1-2 døgn, men først gennemhærdet efter 5-6 døgn. Der kan dog slibes ’let’ i hånden efter 1-2 døgn.
Efter første lag maling på bart træ slibes overfladen let i hånden inden næste lag maling påføres. Dette skal stryges lige så tyndt på som det første.
Tredje lag maling påføres lige så tyndt som det første og andet.
Et smukt udført stykke malerarbejde efterlader malingsfilmen jævn og ensartet uden rynker, løbere eller klatter.
Blank linoliemaling
Linoliemalede overflader vil stå matte efter noget tid. Ønsker du en blank overflade kan du blande naturlak på kinesisk træolie (Tonkinlak) i malingen eller lakere med Tonkinlak oven på denne.
En mulighed for at opnå en helblank overflade er at blande en "gammeldags" linolielakfarve, der er en almindelig linoliefarve tilsat en vis procentdel naturharpiks, som gør overfladen helt blank. På den glatslebne bund påstryges 2-3 lag linolielakfarve. Her kan du selv fremstille en lakfarve ved at blande farvepigmenter i linolielak, Tonkinlak eller tungolielak.
Mellem og efter strygningerne slibes der med meget fint sandpapir (korn 280), benmel, bøgetræsaske eller fint pulveriseret pimpsten og vand. Der kan på denne måde opnås en overfladekarakter, helt identisk med de oprindelige lakfarvers.
Pensler
Linolie maling stryges på med en pensel med stivebørster, som kan "trække" malingen ud og arbejde den ned i bunden. Benyt f.eks. en ringpensel med svinebørster. Kom kun ganske lidt maling på penslen ad gangen, da det som beskrevet ovenfor er uhyre vigtigt, at linoliemalingen stryges meget tyndt på. Dyp højst ½ cm i malerbøtten for ikke at få for meget maling på penslen.
En god kvalitetspensel kan holde i rigtig mange år, hvis du passer godt på den. Når du er færdig med at male bør du rense din pensel i linoliesæbe eller brun sæbe og efterfølgende skylle den godt med lunkent vand. Behandlingen gentages indtil penslen er ren. Sørg for at slå så meget vand af som muligt og stil penslen med børsterne opad i en egnet beholder. For at undgå, at hårene kommer til at stritte, er det en god idé, at glatte hårene med et par dråber mild håndsæbe.
Læs også malrens tip til vedligehold af pensler i artiklen "Rens og vedligehold af pensler". Se herunder.
ak/SV-Indvendig istandsættelse/s26-27
Din vurdering af artiklen: RELATEREDE ARTIKLER Rens og vedligehold af pensler Dine gode pensler kan holde i mange år når du behandler dem rigtigt... LÆS MERE  Maling af indvendige døre, indfatninger, paneler m.m. Langt de fleste indvendige døre er såkaldt fyldingsdøre. Fyldingsdøre er opbygget af en ramme udfyldt med fyldninger.... LÆS MERE  Farver Farver er så svære, synes mange. Hvad skal man vælge, så de passer nogenlunde sammen. Det er faktisk ikke så svært.... LÆS MERE RELATEREDE PRODUKTER
Alle priser er inkl. moms.
|
|
|
|
TAGS
MEST LÆSTE Kalkning af facader Rigtigt udført kalkling hverkan må eller skal smitte af. Udført rigtigt holder en kalket overflade i 8-15 år, afhængig... LÆS Skønvirke 1890 - 1915 Skønvirke er en stilperiode, der ligger samtidig med historicismen og nationalromantikken. Den opstod som... LÆS Maling af indvendige døre, indfatninger, paneler m.m. Langt de fleste indvendige døre er såkaldt fyldingsdøre. Fyldingsdøre er opbygget af en ramme udfyldt med fyldninger.... LÆS Overfladebehandling af udendørs træværk Mange års erfaringer viser, at udvendig træværk med fordel kan behandles med malinger, der er diffusionsåbne.... LÆS Renæssancen 1536 - 1660 Renæssancen blev grundlagt i 1400 & 1500 tallet i Italien men kom først for alvor til Danmark efter reformationen. Den... LÆS Gamle rudeglas er guld værd Prøv at kigge nærmere efter, næste gang du kommer i en bydel, hvor de originale vinduer er bevaret. Gamle rudeglas er... LÆS
|
|
|
|