Artikel: Maling på udvendig træ
FORSIDE OM OS KONTAKT

Indtast dit søgeord herunder for
at finde en specifik vare. Du kan
også søge på varenummer.

SKJUL MENU

Maling på udvendig træ

For at holde i mange år, skal udvendig træværk overfladebehandles med en velegnet maling. Malingens fornemmeste opgave er, at beskytte træet som et porrøst og nedbrydeligt "offerlag".

Nedbrydning af træ
Sammen med luftens ilt er vand udvendig træværks værste fjende.  En skiftesvis tør og våd tilstand er særlig fremmende for disse fire skadetyper:

  • angreb af rådsvampe, idet disse kræver fugtigt træ
  • udvaskning af værdifulde olie- og tjærestoffer
  • en øget "naturlig" nedbrydning af træet
  • en uhensigtsmæssig udvidelse (udkveldning) af træet.

Når fugtigt træ nedbrydes hurtigere end tørt, skyldes det luftens ilt, som kan "sprænge" træets vedceller. Vandet fremmer denne proces, og endnu stærkere går det, når solens ultraviolette lys kommer til. Solenergien virker som katalysator for nedbrydningen:

  • Først angribes det "limstof" (lignin), som binder cellulosen i træet sammen
  • Efterhånden som ligninen forsvinder, blotlægges den farveløse cellulose og træoverfladen bliver grå
  • Så kommer turen til cellulosen som gradvist nedbrydes, hvorved træoverfladen bliver trævlet, frønnet, blød og yderligere vandsugende
 


Krav til overfladebehandling af udvendig træ
Kravene til en god overfladebehandling af udvendig træværk med maling kan sammenfattes i følgende punkter:

Porøs, vandafvisende og dækkende
Maling til udvendigt træ bør have disse egenskaber. Da træ er et hygroskopisk materiale, d.v.s. at det hele tiden vil optage og afgive vanddamp fra luften, må malingen ikke "lukke af" for denne proces, den skal være diffusionsåben – eller "porøs", så vandet transporteres ind og ud igen gennem små porer i malingens overflade.

Det vil sige at luftens vanddamp mest muligt uhindret skal kunne trænge ind og især ud af træet. Er malingen ikke diffusionsåben vil fugten hobe sig op, inde bag malingen. Herudover skal malingen være vandafvisende samt lukke effektivt for solens ultraviolette stråler. Den skal med andre ord være dækkende.

 

Olieimprægnering, fleksibilitet og god vedhæftning
Malingen skal indeholde oliestoffer, som går ind og imprægnerer træet. Malingen skal være så fleksibel, at den kan optage de bevægelser, som foregår i selv meget lidt vandsugende træ og skal samtidig kunne "bide" sig godt fast i træoverfladen - altså have en god vedhæftning.

 

Lang levetid, nem vedligeholdelse, smuk patinering og miljøvenlig
Disse krav til malingen går hovedsagelig ud på, at den ikke må forværre tilstanden for det træ, der behandles. Malingen skal beskytte og bevare træet. Som forbruger må du gerne stille yderligere krav til malingen:

  • Løbende vedligeholdt skal den fungere effektivt i mange år - i reglen gerne 10 år.
  • Vedligeholdelsen skal være så nem og enkel som mulig.
  • Malingens overflade skal reflektere lyset smukt og nedbrydes smukt.
  • Endelig må malingen ikke skade vores helbred eller miljøet, hverken under fremstillingen, påstrygningen, afhærdningen eller nedbrydningen.

Mange hundrede års erfaring samt nyere praktiske forsøg har vist, at en række klassiske malingstyper til fulde opfylder alle disse krav:

  • De klassiske malingstyper virker som et "offerlag" på træet (eller muren), der gradvist afgiver sin egen "livskraft", olien, til træværket.
  • Det er let at vedligeholde malingen ved blot at tilføre den ny olie, og der vil sjældent være behov for dette, før efter 5-10 år, afhængig af træet, klimaet og kvaliteten af malingen.
  • Vedligeholdelse med olie gøres nemt - med en klud, direkte på overfladerne, efter en afvaskning og tørring af disse.
  • De klassiske malingstyper har generelt en smuk lysreflektion og de nedbrydes smukt.
  • Deres bindemidler eller opløsningsmidler indeholder ingen skadelige stoffer for miljø og mennesker.
  • De holder godt og længe, og er enkle at vedligeholde.
  • De er smidige i overfladen, har en god vedhæftning, dækker godt for sollyset og er porøse, d.v.s. "vanddampgennemtrængelige".
  • Endelig er disse traditionelle malinger uhyre enkle at fremstille, forholdsvis nemme at arbejde med og relativt billige.

Det er ikke kun i Danmark, vi har opdaget dette. De samme erfaringer er gjort i Sverige, Norge og Finland samt i England og Holland.

For fredede og bevaringsværdige bygninger anbefaler både Kulturstyrelsen, Ministeriet for By-, Bolig- og Landdistrikter, restaureringsafdelingerne på landets Arkitektskoler, Center for Bygningsbevaring i Raadvad samt stort set alle rådgivere indenfor bygningsbevaringsområdet i Danmark at man anvender de klassiske malingstyper til vedligeholdelse og istandsættelse af disse bygninger – og hvorfor skulle man stille andre ældre bygninger ringere end disse.

 

 

aj/SV-Vedligeholdelse af udvendig træværk/s11-12

 

Din vurdering af artiklen:   

< Tilbage til oversigten

TAGS
MEST LÆSTE
Kalkning af facader
Rigtigt udført kalkling hverkan må eller skal smitte af. Udført rigtigt holder en kalket overflade i 8-15 år, afhængig... LÆS
Skønvirke 1890 - 1915
Skønvirke er en stilperiode, der ligger samtidig med historicismen og nationalromantikken. Den opstod som... LÆS
Maling af indvendige døre, indfatninger, paneler m.m.
Langt de fleste indvendige døre er såkaldt fyldingsdøre. Fyldingsdøre er opbygget af en ramme udfyldt med fyldninger.... LÆS
Overfladebehandling af udendørs træværk
Mange års erfaringer viser, at udvendig træværk med fordel kan behandles med malinger, der er diffusionsåbne.... LÆS
Renæssancen 1536 - 1660
Renæssancen blev grundlagt i 1400 & 1500 tallet i Italien men kom først for alvor til Danmark efter reformationen. Den... LÆS
Gamle rudeglas er guld værd
Prøv at kigge nærmere efter, næste gang du kommer i en bydel, hvor de originale vinduer er bevaret. Gamle rudeglas er... LÆS

TILMELD NYHEDSBREV
Navn:
Din e-mail:

Smukke kontakter og afbrydere i bakelit

Renovering eller nybyggeri ??

Keramiske gulvfliser

Her får du gratis råd og vejledning til dit projekt

Find det produkt du skal bruge

Kontakt

Lær os at kende

Kan vi hjælpe dig?

Partnere

Hverringe Centrum for Restaurering
Hverringevej 185
DK-5300 Kerteminde
Tlf. +45 6332 3131
kontakt@hverringe.dk
CVR-nr. 32672124

Om os
Presse
Jobs
Persondatapolitik
Cookies

Besøg os / Find vej
Handelsbetingelser
Levering og forsendelse
Returnering af varer
Nyheder

Realdania
Fremtidens Herregård
Kerteminde LAG
Syddansk Væksthus
EU

Besøg Hverringe Gods

 

 

 

 

Tilmeld nyhedsbrev:

 

Nænsom bygningsbevaring
Istandsættelse af gamle huse
Bevaring og vedligeholdelse af gamle huse
Originale og Traditionelle Materialer
Restaurering og Bygningsbevaring
Gamle håndværksmetoder
Gamle traditionelle håndværksmetoder
Gamle vinduer og døre