Murstenens historie

Kunsten at brænde mursten af ler kom til Danmark og Norden i midten af 1100-tallet, via håndværkere og munke fra Norditalien.

I første omgang var det kongen, Valdemar den Store, der brugte mursten til den store forsvarsmur Danevirke, som rigets værn mod fjender fra syd, samt til andre forsvarstårne og borge ved havet, bl.a. Sprogø. Dernæst var det kirken, der byggede kirker og klostre af brændte mursten. I 1200- og 1300-tallet fik adelen råd til at bygge ’stenhuse’, d.v.s. huse af mursten og senere kom og de rigere borgere i handelsbyerne også med.

Først i starten og midten af 1800-tallet ophørte man med at bygge almindelige huse af bindingsværk med lertavl, og man kan sige at murede huse blev den almindeligste bygningstype i Danmark for nye huse. Det skete samtidigt med at de maskinfremstillede (stringpressede) mursten kom i produktion i 1850-erne, hvad der gjorde murstenene uhørt billige.

I arkitekturhistorien har blank murværk været fremherskende for murede huse i renæssancen (1550 – 1650), i historicismen  (1850 – 1930 – dog har mange Bedre Byggeskik-huse fra 1915 – 1935 pudsede facader) og i modernismen (1950 – 1990). I de 200 år fra renæssancen til historicismen, hvor vi havde barokken, rokokoen og klassicismen, havde de fleste huse pudsede facader. Funktionalismens huse var for det meste også pudsede eller i synligt eller pudset beton.

Fremstilling af mursten
Selve murstenen beskriver en tilsvarende udvikling. I middelalderen fremstillede man relativt store mursten i såkaldte håndforme, små solide trækasser ’åben’ bund og top, hvori kan ’kastede’ den godt æltede og med sand blandede ler ned i formen og trykkede godt efter i hjørnerne. Straks herefter trækkes formen op, så den nyformede mursten kunne tørre, og en ny mursten kunne formes med samme form.

Små sten blev populære i barokken og rokokoen
Disse såkaldte håndformede eller håndstrøgne mursten kunne variere en del fra teglværk til teglværk. I barokken og rokokoen kommer de langt mindre murstenformater på mode, idet de bedre lignede de antikke forbilleder og også bedre kunne  formes til tidens populære murstik, gesimser og bånd m.m., selv om facaderne som nævnt oftest blev pudset over. Omkring 1880 kom de nye maskinfremstillede mursten på markedet og blev meget udbredte på grund af deres lavere pris. Visse teglværker har dog fortsat med at fremstille håndformede mursten frem til i dag.

Norm for størrelsen på mursten
Da det var ret praktisk at alle mursten i hele landet var i ens størrelse, bl.a. hvis man skulle bygge til eller reparere, blev der i 1896 fastsat en norm for murstenenes størrelse. Denne var 5,5 cm høj, 22,8 cm lang og 10,8 cm bred. Baggrunden for disse lidt mærkelige mål er at bredden på en såkaldt helstensmur skal passe med en murstens længde, på tværs af muren, den såkaldte binder eller kop, samtidigt med at der skal kunne ligge to mursten ved siden af hinanden med en fuge imellem, på langs, de såkaldte løbere.

Da flere sønderjyske teglværker fremstillede en lidt fladere mursten, den såkaldte flensborgsten på 4 x 11 x 23 cm, kom denne også med i normen.

Hvis du er blevet nysgerrig efter at læse mere, kan du finde flere spændende oplysninger og informationer i artiklerne herunder:

• Murstens typer

• Formsten og terrakotta

• Brændte fuger

du/SV-Facader/s8