Artikel: Overfladebehandling af udendørs træværk
FORSIDE OM OS KONTAKT

Indtast dit søgeord herunder for
at finde en specifik vare. Du kan
også søge på varenummer.

SKJUL MENU

Overfladebehandling af udendørs træværk

Mange års erfaringer viser, at udvendig træværk med fordel kan behandles med malinger, der er diffusionsåbne. I denne artikel kan du læse om de malingstyper, vi anbefaler til overfladebehandling af udvendigt træ.

Linoliemaling
Linoliemaling er især velegnet til overfladebehandling på vinduer og døre, men også til høvlede facadebeklædninger samt indfatninger, vindskeder, dækbrædder, udvendige trapper, plankeværker m.v.

Linoliemaling er et helt igennem miljøvenligt malingsprodukt, der har god vedhæftning og holdbarhed samt en enkel og simpel vedligeholdelse.

Når du skal male med linoliemaling, skal du gøre dig klart, at malingen kræver øvelse at arbejde med

  • Den skal stryges på i tynde lag
  • Den hærder forholdsvist langsomt
  • Der skal ændres på oliepigmentindholdet i de forskellige lag
 

Linoliemaling har været kendt og brugt på udvendigt træ i over 200 år, og erfaringen viser, at træemner (herunder vinduer og døre), der er behandlet med linolie har en utrolig holdbarhed.
Det skyldes bl.a., at:

  • Linoliemaling er diffusionsåben
  • Linoliemaling er relativt svag
  • Linoliemaling nedbryder sig selv over lang tid - På udvendigt træ vil linoliemaling ikke skalle af, men i stedet nedbrydes gradvist ved at tyndslides eller krakelere i et slangeskindsagtigt mønster

Slangeskinds-krakeleret linoliemaling på en revledør fra 1777.


Linoliemaling forveksles ofte med den terpentinholdige lakfarve, der går under navnet oliemaling eller alkydoliemaling, men de to produkter har faktisk meget lidt med hinanden at gøre.

Trætjære – evt. pigmenteret trætjære (trætjærefarve)

  • Til uhøvlede facadebeklædninger på f.eks. lader, skure, udhuse, bræddegavle, sommerhuse m.v. Trætjære er et meget gammelt produkt, der har bevist sin berettigelse i over 800 år.
  • Trætjæren består af fyrretræets egne terpentin-, olie- og harpiksstoffer, udvundet af kerneveddet ved hjælp af varme. På den måde får ikke-kerneved og svækket kerneved tilført træets egne, naturlige immunforsvarsstoffer.
  • Farven er lysebrun og laserende (halvgennemsigtig). Noget trætjære er mørkere i farven på grund af trækulsrester fra milebrændingen.
  • Efter mange lag bliver trætjæret træ smukt mørkebrunt – aldrig sort.
  • Trætjære er ikke et imprægneringsmiddel, men en overfladebehandling med indbyggede bekæmpelsesmidler fra træet selv.

Svensk slamfarve, også kaldt Falu rödfärg eller rödfärg
Til uhøvlede facadebeklædninger på f.eks. lader, skure, udhuse m.v.

  • Svensk slamfarve har været kendt og brugt i over 200 år. Erfaringen viser, at dens træbevarende effekt er meget stor.
  • Malingen fremstilles af kogt rugmel, hvori der blandes jernvitriol, som virker konserverende og samtidig mug- og skimmelhindrende
  • Tilsæt pigmenter i den farve du ønsker – ofte anvendes den karakteristiske, svenskrøde nuance.
  • Den relativt svage maling lukker aldrig vand og fugt inde i træet, den har en utrolig smuk, kalkagtig lysreflektion og ændrer ikke sin klare farve med tiden.

 

 

 

 

 

 

 

Svensk bulhus med det yderste fag nymalet med ’svensk slamfarve’ i henholdsvis rød og sort farve.


Kasein- eller kasein-temperafarve
Til facadebeklædninger på beboelseshuse, udhuse, lader m.v. samt til opstregning af bindingsværk, til porte, plankeværker m.v.

  • Det danske modstykke til den svenske slamfarve er de forskellige kaseinfarver, hvor bindemidlet er kærnemælk tilsat alkalier, hvorved der fås en meget stærk og hurtigt hærdende lim – såkaldt kasein-lim.
  • Rent praktisk fremstilles en almindelig hvidtekalk eller kalkfarve, der er alkalisk/basisk. Heri blander du en kærnemælk i. Derved får du en vandfortyndbar maling, der holder glimrende på udvendigt træ.
  • Blander du yderligere lidt linolie i kaseinfarven, får du en emulsionsfarve/kompositionsfarve, i malerfaget kaldet temperafarve (her en kasein-tempera), der står lidt blankere, stærkere og mere linoliemalingsagtig, men stadig vandfortyndbar og uhyre billig.
  • Kaseinfarver eller kasein-temperafarver har en god vedhæftning, er diffusionsåbne, svage, simple at vedligeholde, og de holder meget længe, før genbehandling er nødvendig. Farverne mørkner ofte noget med tiden.

Linolielakfarve
Til blanke døre, porte, evt. vinduer m.m.

  • Ved en linolielakfarve forstås en linoliemaling tilsat en naturharpikslak. Naturharpiksen gør olielakfarven helt blank efter 2-3 tynde lag med finslibning imellem. Der skal tilsættes sikkativer for at få en nogenlunde hurtig hærdning.
  • Olielakfarver er generelt ret diffusionstætte. På træ egner de sig derfor ikke til udendørs brug eller til vinduesmaling. Til gengæld får en yderdør, der er godt regnoverdækket en flot, blank overflade.
  • Der skal altid lægges en god bundbehandling i form af en linoliemaling, inden olielakfarven påstryges.
  • Olielakfarver sælges færdigproduceret med MAL-koden 0-1 (uden organiske opløsningsmidler).

Naturharpikslak eller tungolielak
Til blanke døre, porte, evt. vinduer.

  • Naturharpikslak
  • Ønsker du en blank lakoverflade på en malet eller umalet yderdør, kan du benytte de gammelkendte materialer fra 1700-tallet, f.eks. en naturharpiksolielak, som består af varmebehandlet naturharpiks, kogt linolie, sikkativer og eventuelt en smule terpentin.
  • Denne lak er relativt vanskelig at arbejde med og kræver mange, tynde lag med slibning imellem for at blive dækkende og blank.
  • Med tiden gulner en naturharpiksolielak noget, men på en smuk måde.
  • MAL-koden er 0-1, uden terpentin.
  • Kinesisk træolie (tungolielak)
  • Ved at benytte kinesisk træolie, såkaldt tungolie (fra tungtræets frugter) som bindemiddel sammen med kogt linolie og sikkativer fås en meget hurtighærdende, slidstærk og blank naturlak, der ydermere er relativt elastisk.
  • Kinesisk træolie kan anvendes på både træ og jern indendørs og udendørs – sågar på træskibe og jernskibe.
  • MAL-koden er 00-1, idet tungolielak ikke skal tilsættes terpentin eller andre organiske opløsningsmidler.

Hvidtekalk og kalkfarver
Til overkalkning af bindingsværk.

  • På Sjælland og Lolland-Falster er det gammel tradition at kalke bindingsværkshusene over stok og sten, dvs. i samme hvide kalkfarve på både de murede tavl og på bindingsværkstømmeret. Da hvidtekalkens kemiske binding ikke kan finde sted på træ, skal der mange lag kalk og en relativt ru bund til, før man opnår et holdbart resultat.
  • I stedet kan du ændre hvidtekalken til en hvid limfarve ved at blande et limstof i. Det enkleste at bruge til formålet er kasein, der udnytter kalkens basiske effekt til at blive en stærk lim.
  • Da pigmenterne er mineralske, kan man efterfølgende kalke henover det limfarvede træ. Både kalklimfarve, hvidtekalk og kalkfarver har faktisk en god, bevarende effekt på træ. Fugten kan hurtigt komme væk, og kalken er antiseptisk overfor mug, skimmel m.v.

 

 

 

 

 

 

 

 

På overkalket tømmer på bindingsværk, enten i hvidt som her, eller som rødt eller gult, skal man ændre kalkens kemiske binding til en limfarve. Det gøres ved at blande kasein (tørkasein eller uhomogeniseret kærnemælk) i kalken. Her gælder dette også de skrå vandbrædder på gavlen, hvor kalk uden limfarve ikke har nogen binding og hurtigt regner af. Da pigmenterne er mineralske kan man efterfølgende kalke henover det limfarvede træ.

 

 

 

aj/Vedligeholdelse af udvendig træværk/s19-22

Din vurdering af artiklen:   

< Tilbage til oversigten

TAGS
MEST LÆSTE
Kalkning af facader
Rigtigt udført kalkling hverkan må eller skal smitte af. Udført rigtigt holder en kalket overflade i 8-15 år, afhængig... LÆS
Maling af indvendige døre, indfatninger, paneler m.m.
Langt de fleste indvendige døre er såkaldt fyldingsdøre. Fyldingsdøre er opbygget af en ramme udfyldt med fyldninger.... LÆS
Skønvirke 1890 - 1915
Skønvirke er en stilperiode, der ligger samtidig med historicismen og nationalromantikken. Den opstod som... LÆS
Overfladebehandling af udendørs træværk
Mange års erfaringer viser, at udvendig træværk med fordel kan behandles med malinger, der er diffusionsåbne.... LÆS
Renæssancen 1536 - 1660
Renæssancen blev grundlagt i 1400 & 1500 tallet i Italien men kom først for alvor til Danmark efter reformationen. Den... LÆS
Gamle rudeglas er guld værd
Prøv at kigge nærmere efter, næste gang du kommer i en bydel, hvor de originale vinduer er bevaret. Gamle rudeglas er... LÆS

TILMELD NYHEDSBREV
Navn:
Din e-mail:

Historicismens Huse og andre spændende titler

Rørvæv til pudsede vægge og lofter

Glas er ikke bare glas !

Lyst til mere inspiration?

Find det produkt du skal bruge

Kontakt

Lær os at kende

Kan vi hjælpe dig?

Partnere

Hverringe Centrum for Restaurering
Hverringevej 185
DK-5300 Kerteminde
Tlf. +45 6332 3131
kontakt@hverringe.dk
CVR-nr. 32672124

Om os
Presse
Jobs
Persondatapolitik
Cookies

Besøg os / Find vej
Handelsbetingelser
Levering og forsendelse
Returnering af varer
Nyheder

Realdania
Fremtidens Herregård
Kerteminde LAG
Syddansk Væksthus
EU

Besøg Hverringe Gods

 

 

 

 

Tilmeld nyhedsbrev:

 

Nænsom bygningsbevaring
Istandsættelse af gamle huse
Bevaring og vedligeholdelse af gamle huse
Originale og Traditionelle Materialer
Restaurering og Bygningsbevaring
Gamle håndværksmetoder
Gamle traditionelle håndværksmetoder
Gamle vinduer og døre