Artikel: Rokokoperioden 1730 - 1760
FORSIDE OM OS KONTAKT

Indtast dit søgeord herunder for
at finde en specifik vare. Du kan
også søge på varenummer.

SKJUL MENU

Rokokoperioden 1730 - 1760

Pastelfarver blev meget moderne og rigt anvendt i rokokoperioden. Rokokoen er en udvikling af barokken, der dog er mindre kontrastfyldt, mere let, livlig, legende, graciøs, orientalsk og lys.

Ordet rokoko stammer fra det franske ord rocaille. Formen fra forskellige muslingeskaller og sneglehuse blev dyrket og brugt til at udvikle de såkaldte rocaille dekorationer.

 

Disse er slyngede, velafbalancerede, asymetriske former i S- eller C-kurver, som blev meget anvendt i interiør, stuk, udsmykning af møbler og kunsthåndværk. De smukke asymetriske dekorationer bredte sig ofte ovenpå symmetriske overflader og skabte et let og livligt udtryk.
 

Rocaille dekorationer, der er slyngede S- eller C kurver, blev meget anvendt til blandt andet stukdekorationer i Rokokoperioden.


Oplysningstiden vandt frem i Danmark imellem 1700 og1800 med spørgsmålstegn og/eller indirekte kritik af autoriteterne - Gud, konge, kirke og styreform. Det var ikke tilladt, åbentlyst, at kritisere magthaverne, så dette skete bl.a. igennem allegoriske digte, skuespil m.m. som f.eks. Ludvig Holbergs komedie "Jeppe på bjerget".

Troen på den menneskelige fornuft og den frie tanke blomstrede op, og der blev diskuteret filosofi, videnskab, frisind og kunst i alle samfundslag. Dette førte senere til ytringsfriheden. Det var fredstid, og der skete en økonomisk og kulturel opblomstring i denne periode.

Rokokoen er en periode, hvor man iscenesætter sig selv og dyrker det falske for at opnå idealet, bl.a. blev:

  • korsetter,
  • parykker,
  • masker,
  • parfume og
  • sminke

brugt af både kvinder og mænd. Etikette, selv beherskelse, holdning, dans, bevægelse og fremtræden var af yderste vigtighed for den, der ville begå sig godt i rokokoperioden.

I Danmark var det en relativt kort stilperiode på 30-40 år og der er derfor bygget få huse i rokokostilen.

Kunst og vægdekorationer:

I både barokken og rokokoen var der stor efterspørgsel på imitationer af billedvævede tapeter, gyldenlæder, marmor, træ og andre materialer.

De første Danske lærreds-tapetfabrikker opstod herhjemme i starten af 1700 tallet og fik med kongens hjælp indført strenge importregler, der sikrede fabrikkernes eksistensgrundlag. Det var blandt andet tapetfabrikkerne, der stod for fremstilling af pigmentet kønrøg, der blev meget anvendt i tapetproduktionen. De danske fabrikker tilbød at fremstille tapet, der var tilpasset kundes rum, hvilket ikke var muligt med eksportvarerne.
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Disse smukke gobeliner kan du se i Møntmestergården i Den Gamle By i Aarhus. Læg mærke til de fantastiske detaljer og farvevalget.

 

 

 

 


Tapetmaleren specialiserede sig i at male safttapet & voksdugstapet. Det krævede at man mestrede en lang række teknikker, at man var hurtig og sikker med sit håndværk og forstod at sammensætte mønstre og farver samt efterligne motiver og det stoflige udtryk, som kunden ønskede. Disse kompetencer var eftertragtede hos kunstnere, der ofte ønskede at komme i lære hos tapetmalerne inden de gik videre i deres hverv.

Som i de tidligere perioder er der mange teknikker som fortsat anvendes og udbredes i endnu større grad og nye kommer til:

Kendte teknikker

Nye teknikker

Kakkelovnsvægge:

I området omkring en kakkelovn samler der sig sod og snavs. Derfor ser man ofte at væggen er dekoreret med limfarvemarmoreringer, dekorationer el. bemalede fliser, der passer til rummets øvrige farvesætning.  

Kunst og vægdekorationer for det bedre borgerskab:

Det bedre borgerskab brugte, så vidt muligt, de samme teknikker og udsmykninger som konge og adel. Dog var disse ofte mere simpelt udført.
 

Opspændt bemalet lærred i Den Gamle By

 Panelmalerier med smukke  detaljer  fra Den Gamle By

 Pariser- eller Berlinerblåt var en of-
 te anvendt farve. Her marmoreret  dør i Den  Gamle  By

   Detalje fra opspændt lærred
   bemalet med pariserblåt på
   Herregårdsmuseet  Gammel Estrup


Forgyldte rammer, portrætmalerier, panelmalerier, safttapeter, vokstapeter, kalk og limfarvede motiver på vægge af søjler eller anden moderne ornamentik, efterligninger af marmor/ædelt træ og bindningsværk, der blev bemalet, så det lignede grundmurede huse med sandstensudsmykninger var udbredt hos den velstående borger.

Den relativt billige pariserblå farve var en farve som alle samfundslag tog til sig og brugte nu. Især fordi blåt pigment - indtil barokken - havde været en meget kostbar farve at anskaffe og bruge. Paneler og møbler blev udsmykket med marmorering, ådring og frihåndsbemalet eller skabeloneret med motiver af blomster, bladranker, dyr, landskaber, skrift, tal m.m. 


Kunst og vægdekorationer for almuen:

Hos almuen blev det nu muligt at være lidt med på moden i forhold til marmoreringer og ådringer, der kunne udføres i meget enkle strøg med forskelligfarvet limfarve, temperafarve, oliemaling og kalk.

Vægge kunne stryges med en farvet tempera. Skabelonering af mønstre kunne efterligne de dyre stoftapeter af silke og fløjl. Bemalinger og udsmykninger blev foretaget på lofter, vægge, paneler, skabe, kister, gerichter, døre, lister og andet møblement og interiør.
 

Almuen var med på moden og malede lofter og vægge. Dette bemalede loft finder du på Museumsberg i Flensburg.

Fugleloft i Den Gamle By.

Væggene i almuestuerne blev udsmykket, så de lignede panelmalerier, Museumsberg - Flensburg

 

Få mere viden om Rokokoen

Hvis du er interesseret i mere spændende information om rokokoen så klik dig videre på nedenstående menu:

 

En ny tid på vej

Interessen for den klassiske arkitektur, udgravningerne af Pompeji og Herkulanum samt demokratiske strømninger med slagordene "Frihed, Lighed, Broderskab" var med til at danne grundlag for en ny tid med klassiske, demokratiske idéaler - Klassicismen.

Din vurdering af artiklen:   

< Tilbage til oversigten

MEST LÆSTE
Kalkning af facader
Rigtigt udført kalkling hverkan må eller skal smitte af. Udført rigtigt holder en kalket overflade i 8-15 år, afhængig... LÆS
Maling af indvendige døre, indfatninger, paneler m.m.
Langt de fleste indvendige døre er såkaldt fyldingsdøre. Fyldingsdøre er opbygget af en ramme udfyldt med fyldninger.... LÆS
Skønvirke 1890 - 1915
Skønvirke er en stilperiode, der ligger samtidig med historicismen og nationalromantikken. Den opstod som... LÆS
Overfladebehandling af udendørs træværk
Mange års erfaringer viser, at udvendig træværk med fordel kan behandles med malinger, der er diffusionsåbne.... LÆS
Renæssancen 1536 - 1660
Renæssancen blev grundlagt i 1400 & 1500 tallet i Italien men kom først for alvor til Danmark efter reformationen. Den... LÆS
Gamle rudeglas er guld værd
Prøv at kigge nærmere efter, næste gang du kommer i en bydel, hvor de originale vinduer er bevaret. Gamle rudeglas er... LÆS

TILMELD NYHEDSBREV
Navn:
Din e-mail:

Sæt dine vinduer i stand med linoliemaling

Alle de rigtige produkter til dig og dit gamle hus

Historicismens Huse og andre spændende titler

Find det produkt du skal bruge

Kontakt

Lær os at kende

Kan vi hjælpe dig?

Partnere

Hverringe Centrum for Restaurering
Hverringevej 185
DK-5300 Kerteminde
Tlf. +45 6332 3131
kontakt@hverringe.dk
CVR-nr. 32672124

Om os
Presse
Jobs
Persondatapolitik
Cookies

Besøg os / Find vej
Handelsbetingelser
Levering og forsendelse
Returnering af varer
Nyheder

Realdania
Fremtidens Herregård
Kerteminde LAG
Syddansk Væksthus
EU

Besøg Hverringe Gods

 

 

 

 

Tilmeld nyhedsbrev:

 

Nænsom bygningsbevaring
Istandsættelse af gamle huse
Bevaring og vedligeholdelse af gamle huse
Originale og Traditionelle Materialer
Restaurering og Bygningsbevaring
Gamle håndværksmetoder
Gamle traditionelle håndværksmetoder
Gamle vinduer og døre