DU STÅR HER:
Artikler > Skønvirke 1890 - 1915
Skønvirke 1890 - 1915
Skønvirke er en stilperiode, der ligger samtidig med historicismen og nationalromantikken. Den opstod som en modstand imod masseproduktion og stilblanding og fik sit eget formsprog.
Interessen for middelalderen, for nordisk mytologi, for den danske historie, danske blomster og danske dyr kom til udtryk i både arkitektur, interiør, kunst og kunsthåndværk.

|

|
Aarhus Teater
|
Mejlborg, Aarhus
|
William Morris gik i spidsen for "The Arts & Crafts Movement" i England i 1883 og havde længe inden da udviklet sine særlige kendetegn i et Japansk inspireret, organisk formsprog af slyngede planter, blade, blomster, træer m.m. Hans fascination af middelalderens arkitektur og håndværk kom til udtryk i hans kompromisløse og insisterende høje kvalitets arbejde - uanset om det drejede sig om tapet- eller møbelfremstilling. Over hele europa rejste der sig lignende bevægelser med hver sine nationale udtryksformer.
I Frankrig var det bl.a. arkitekten Victor Horta, der gik i spidsen for "Art Nouveau" bevægelsen, der havde til formål - igennem ægte kunst og kunsthåndværk - at højne den dekorative kunst som modsvar til industrialiseringens masseproduktion.
I Spanien gik bl.a. Antonio Gaudí i spidsen for "Modernismo" bevægelsen med sine unikke, organiske bygninger.
I Tyskland var Otto Wagner en af flere forgangsmænd for "Jugendstil"
I Danmark stod bl.a. Thorvand Bindesbøll - søn af Gottlieb Bindesbøll - i spidsen for den danske "Skønvirke".
Kunst og vægdekorationer
Skønvirkens kunsthåndværk, møbler, vægdekorationer, tapetdesign, stuk, loftsudsmykninger, håndtag, skulpturer, exteriør- og interiør-ornamentik tog udgangspunkt i dansk flora og fauna. Det foregik i høj grad et samarbejde imellem arkitekter og kunsthåndværkere når et bygningsværk i skønvirkestil skulle tegnes, opføres og udsmykkes. En interessant detalje er, at elektriciteten danner mode.

|

|

|
Dørgreb, Københavns Raadhus
|
Uglevindue, Aarhus Teater
|
Detalje fra lysekrone, Erhvervsarkivet i Aarhus
|
Nye tendenser og teknikker i Skønvirketiden:
-
Stuk blev et af de kunsthåndværk, der fik et nyt formsprog i skønvirken. Karl Hansen Reistrup udsmykkede mange nye bygninger i samarbejde med Hack Kampmann. Se mere her
-
Lys og elektricitet var det nyeste nye og der var prestige i at have elektrisk lys installeret i nyopførte bygninger, hvorfor man ofte gjorde ekstra ud af lampedesigns og lysekroner. Se mere her
-
Fresco teknikken blev i skønvirketiden igen interessant fordi man studerede middelalderens håndværk. Se mere her
-
Kunstkeramik opstod i slutningen af 1800-tallet, hvor mange kreative kunstnere og formgivere eksperimenterede med motiver og glasurer, så nye udtryk opstod som en følge heraf. Se mere her
-
Glasmaleri med motiver af blomster og dyr hører med til skønvirkestilen. Se mere her
-
Papirtapetet blev i skønvirketiden udfordret af arkitekter, håndværkere og kunsthåndværkere, der søgte tilbage til håndens værk. Se mere her
Få mere viden om Skønvirke
Hvis du er interesseret i mere spændende information om skønvirke så klik dig videre på nedenstående menu:
En ny tid på vej
Historicismen og skønvirkestilen var samtidige, hvilket også kommer til udtryk i de borgerlige hjem. Her var der storblomstrede tapeter på væggene, tungt polstrede møbler og draperede vinduer. Stilen blev på mange måder tung, mørk og lukket. Carl Petersen forenklede det arkitektoniske udtryk, da han byggede Fåborg Museum i 1912-15 og dermed var en af de arkitekter, der gik i spidsen for en ny opblomstring af Klassicismen - kaldet Nyklassicismen.