Valg af farver
I dag er udvalget af farver til facader enormt, men det har det ikke altid været. Fra middelalderen til omkring 1950 fandtes der en ret begrænset farveskala, kaldt den klassiske jordfarve-skala til facadefarver, bestående af cirka 8 farver/pigmenter direkte fra naturen.
 |
|
Disse 8 farver kunne blandes med hvidt til henholdsvis 8 mættede farver og 8 hvidtonede pastel-farver. Hertil kom en kold og en varm gråskala.
|
Det interessante ved de klassiske pigmenter er dels at de i enhver sammenhæng, er smukke i sig selv, dels at de også hinanden godt. Det vil sige, at de kan kombineres nærmest vilkårligt - med et smukt og harmonisk resultat til følge.
Egnsfarver
Når man taler om egnsfarver, gælder dette primært landhusene i det åbne land eller i landsbyerne. I 1940-erne foranstaltede Nationalmuseet en større undersøgelse af bl.a. bondehusenes egnsfarver, overalt i landet. Det gav et meget broget billede, men dog relativt eentydigt på visse områder.
Sjælland og Lolland-Falster
Det var ikke almindeligt at "opstrege" bindingsværks-tømmeret med sort, brun, rød eller grøn farve på Sjælland og Lolland-Falster. Bindingsværket har stået hvidkalket over "stok og sten". En eventuel farvesætning er ofte kommet til indenfor de sidste 50 år, hvor mange syntes, at et "rigtigt" bindingsværkshus, skal have sort-tjærede stolper, ligesom i Jylland og på Fyn.
Jylland og Fyn
I Jylland og på Fyn har man masser af farver på både tømmer og tavl, og der tegner sig da også visse mønstre af egnstypiske farver, som det fremgår af dette kort, men med masser af undtagelser blandet mellem de ’klassiske’ farvesætninger. Går man imidlertid tilbage i kilderne, har mange af de jyske og fynske land-bindingsværkshuse også været hvidkalkede eller gulkalkede i 1700- og 1800-tallet. Skikken med at trække tømmeret op i kraftige farver stammer formentlig fra 1850-erne og op gennem 1900-tallet fra havnebyerne, hvor man har haft adgang til farver og haft lyst til at pynte husene som et skib.
Det farvede eller opstregede bindingsværk, enten sort, brunt, gult, rødt eller grønt, var oprindeligt malet med kalklimfarver (kalkfarve med en smule kærnemælk eller kvark i), linoliemaling eller trætjærefarve. Den kulsorte stenkulstjære, som i dag er forbudt af arbejdsmiljømæssige grunde, er en misforståelse til dansk bindingsværk. Upigmenteret trætjære ligeså.
aj/SV-Facader/s29-30
