FORSIDE OM OS KONTAKT

Indtast dit søgeord herunder for
at finde en specifik vare. Du kan
også søge på varenummer.

SKJUL MENU
DU STÅR HER:MalingMaling, indendørsMalede træoverflader▸ Satin Wood Oil
large
thumb
thumb
thumb
thumb
thumb
thumb

Satin Wood Oil

ART.NR.: 152012109999

Satin Wood and Floor Oil er udviklet af Linolie & Pigment til lasering af møbler og gulve eller andre træemner.

Olien given en smuk lasering, det vil sige, en malet overflade hvor træets egen struktur og årer ses tydeligt.

Den fås i alle de samme skønne farver som vores linoliemaling.... og flere. Her på siden ser du et udvalg af muligheder. Kontakt os hvis du ikke finder lige den farve du tænker på.

Olien er klar til brug når du modtager den, men du skal forvente at forskellige typer af træ og emner tager forskelligt imod. Læs mere om farvemætning under fanen brugervejledning.

Se den uddybende vejledning under brugervejledning eller download producentens vejledning under fanen "download"

TILBUDFØR: 0,00
Antal: stk 0,00

Produktinformation

SPECIFIKATIONER

Satin Wood and Floor Oil fås i følgende størrelser:

 

0,5 liter
1,0 liter
2,5 liter
5,0 liter

 

Forbrug

 1 liter rækker 10 m2 ved 2 påføring (anbefales)

 

Fortynding

Satin Wood and Floor Oil natur

 

 

BRUGERVEJLEDNING

Brugsvejledning for anvendelse på møbler og gulve:
(Olien kan selvfølgelig også anvendes på mange andre træemner.)

 

Før du går i gang:

Olien er klar til brug, når du har rystet, OG rørt godt i den.

NB: 
Det er vigtigt, at have for øje, at al olien bliver poleret godt af igen, så overfladen efterlades “tør”. Ingen arealer må stå ”våde” efter poleringen, da overfladen så vil komme til at fremstå spættet. Husk, at al olien skal være poleret af inden for en time og at kludene er selvantændelige og bør lægges i en pose eller en spand med vand efter brug.

 

Oliering af møbler:

Hvis olien skal anvendes til møbler, kan slibningen imellem olieringerne undlades. Hvis overfladen ikke vil blive udsat for egentligt brug, men blot skal give en dekorativ effekt, er det almindeligvis nok med en enkelt oliering.

  • Slib overfladen med korn 100 eller korn 120, og påfør olien med en svamp.
  • Lad olien virke i mindst 20 min.
  • Herefter tørres olien af, og med en tør klud af bomuld (gammel T-shirt eller viskestykke) poleres overfladen, så til det ønskede udtryk er opnået.
  • Lad møblet stå i 2-3 dage, så overfladen kan hærde.
  • Behandlingen kan så gentages. 


Olien hærder bedst i et rum med et fint luftskifte og hvor der er godt med dagslysindfald.

 

Oliering af gulve:

For at gøre overfladen så smuds-og fedtafvisende som muligt, vil jeg altid anbefale at gulve behandles to gange, som her beskrevet:

  • Gulvet slibes med korn 120
  • Det anbefales, at der foretages en vanding af gulvet, for at lave en trærejsning. Dette gøres for at sikre en optimal dækkeevne, og for at gulvet bedre kan optage olien.
  • Når gulvet atter er tørt, påføres olien i rigelig mængde, og gnubbes godt ud med en polermaskine påsat hvid polerrondel. Gulvet skal mættes.
  • Efter 20 min poleres gulvet med polermaskine påsat gulvklude og efterfølgende med bomuldsklude (T-shirts eller viskestykker) påsat polerrondel. Der poleres til den ønskede overflade er opnået. Får du kørt for meget olie af, kan du lægge lidt nyt på, for efter nogle minutter atter (forsigtigt) polere overfladen efter. Det er vigtigt at sikre sig, at al olien er poleret af inden for 60 min, og at overfladen efterlades helt “tør” uden ”søer”.
  • Gulvet skal nu hærde i 36-48 timer, og må ikke betrædes i denne periode.
  • Når gulvet er tørt, slibes overfladen let med polermaskine påsat grøn polerrondel.
  • Så påføres der atter olie, som får lov at virke i ca. 5 min, inden det poleres af som beskrevet tidligere.
  • Gulvet kan forsigtigt tages I brug efter 2-3 dage, men er først gennemhærdet efter 10-14 dage.

 

Farvemætning:

Du skal forvente at forskellige typer af træ og emner tager forskelligt imod. Det kan derfor være nødvendigt at tilpasse maleprocessen efter hvor transparent et udtryk du ønsker.

Olien er for dækkende:
Hvis olien er for dækkende, kan du tilsætte noget klar olie fra den lille dunk. Du vil også kunne opnå et mere transparent udseende ved at slibe overfladen med endnu finere sandpapir.

Olien er for transparent:
Hvis olien er for transparent, kan du lade olien side lidt længere inden den poleres af igen. Du vil også kunne slibe den med noget grovere sandpapir, og/ eller vande overfladen, og lade den tørre, og så oliere. Du er også meget velkommen til at kontakte os, for at høre om det er muligt at pigmentere olien noget kraftigere.

Bland dine egne farver:
Har du lyst, kan du blande farverne med hinanden, og når du så har lavet en farve du vil anvende i dit projekt, kan du fylde olien på en tom beholder og sende den til os, sammen med lidt info om hvilke olier du har blandet. Så skulle det gerne være muligt for producenten, at blande farven i større mængder.

 
 
Lav en test før du starter:
 

Det kan være en god idé at lave en test inden du starte på det store projekt, hvis du er i tvivl.

Du kan bestille et sæt olieprøver, hvor der medfølger lidt olie, svampe og nogle tomme beholdere.
Følg beskrivelsen om forberedelse af emnet og beskrivelserne under farvemætning.
Prøv dig frem på et stykke tilsvarende træ eller et sted på emnet, hvor det ikke vil være meget synligt.

 

Rigtig god fornøjelse med olieringen.


Alle priser er inkl. moms.

Find det produkt du skal bruge

Kontakt

Lær os at kende

Kan vi hjælpe dig?

Partnere

Hverringe Centrum for Restaurering
Hverringevej 185
DK-5300 Kerteminde
Tlf. +45 6332 3131
kontakt@hverringe.dk
CVR-nr. 32672124

Om os
Presse
Jobs
Persondatapolitik
Cookies

Besøg os / Find vej
Handelsbetingelser
Levering og forsendelse
Returnering af varer
Nyheder

Realdania
Fremtidens Herregård
Kerteminde LAG
Syddansk Væksthus
EU

Besøg Hverringe Gods

 

 

 

 

Tilmeld nyhedsbrev:

 

Nænsom bygningsbevaring
Istandsættelse af gamle huse
Bevaring og vedligeholdelse af gamle huse
Originale og Traditionelle Materialer
Restaurering og Bygningsbevaring
Gamle håndværksmetoder
Gamle traditionelle håndværksmetoder
Gamle vinduer og døre