Interiør er i bygningsmæssig forstand det indvendige af et rum eller en bygning. Ordet bruges især om indretningen, herunder møbler, udstyr m.m. og stammer fra fransk intérieur og fra latin interior, som betyder "indre".
Her på siden finder du mange spændende artikler, der handler om indretning igennem tiderne, og du finder også beskrivelser og anvisninger på, hvordan du kan udsmykke dine vægge, træværk og møbler.
Vi opfordrer dig til at gå på opdagelse, og når du har besluttet dig til, hvordan der skal se ud hjemme hos dig, kan du købe materialerne i butikken.
Vægge og lofter
Kast dig ud i de klassiske farveskalaer.
Hvide vægge er populære, men er et moderne stiltræk. I ældre lejligheder/interiører gjorde man i stor udstrækning brug af farver til at give rummene intimitet og harmoniske proportioner.
Har du mod på lidt farve, så sæt farver på væggene i ét evt. to rum. Enten lyse pastelfarver eller en kraftig grøn, rød eller gul. Oplev derefter rummet som lukket rum, ved at sidde stille i det i et stykke tid og mærke efter hvordan det føles at opholde sig i rummet, før du møblerer.
Loftet bør derimod - hvis det er et plant loft eventuelt med stuk - males med en lys mosfarve, som giver smukt mat loft. Lofter af træ - traditionelt i bondehuse - var i tidligere tider malet i stærke farver ligesom væggene.