Facader ▸ Kalk og mørtler ▸ Målarkalk og St. Astier
Målarkalk og St. Astier
Sætter du pris på æstetikken og glæden ved synet af et kalket hus og ønsker du at anvende kalk og kalkmørtel til behandling af dit hus, er det vigtigt at kende de forskellige kalk- og mørteltyper.
Kalk er naturens eget byggemateriale, og brug af kalkmørtel sørger for at at puds og murværk kan ånde. Uanset om du skal lægge tegltag, reparere skorsten, lægge fuge omkring vinduer eller mure et helt hus, kan du finde skræddersyede mørtler til opgaven. Du har mulighed for at vælge "Klar-til-brug" og "Gør-det-selv" løsninger, ligesom mørtlen fås i flere forskellige indfarvninger.
Kalk er uden sammenligning den mest åbne overfladebehandling, du kan give din bygning. Kalkningen sikrer dit puds og murværks evne til at ånde frit.
Når du anvender Kulekalk til formålet, undgår du at skulle kalke hvert år. Erfaringen viser, at en mur der er behandlet med kulekalk, har en væsentlig længere holdbarhed og vedhæftning, da kulekalken ikke smitter af eller regner væk. Dette er fordi partiklerne i kulekalken er op til 15 gange mindre end i stampet kalk.
Oplever du områder, hvor kalkningen ikke vil binde, for eksempel hvis muren tidligere er behandlet med cementholdige produkter, som det ikke umiddelbart er muligt at fjerne, anbefaler vi vores kalkmaling, der dækker på overflader som kalk-, cement- og gipspuds, finpuds, sandspartling, grundpapir, mursten, blokke, beton og emulsionsmaling. Malingen kan desuden påføres ubehandlet træ som beskyttelse.
Kalkmalingen fås som ren hvid, eller indfarvet i et udvalg af standardfarver, med naturlige franske oxidfarver, der hverken indeholder kemi eller tilsætningsstoffer.
Gå på opdagelse i butikken og vælg de produkter, der passer bedst til netop dit projekt, og du er velkommen til at kontakte os for yderligere oplysninger.
Alle priser er inkl. moms.
|