FORSIDE OM OS KONTAKT

Indtast dit søgeord herunder for
at finde en specifik vare. Du kan
også søge på varenummer.

SKJUL MENU

Udskiftning af bindingsværk

En historie fra dagligdagen på Hverringe
 

Vi har rigtig mange bindingsværkshuse på Hverringe. Mange af de gamle landarbejderboliger som ligger spredt ude i herregårslandskabet og faktisk er også hovedbygningen et bindingsværkshus. Det ses bare ikke så tydeligt, idet facaden er pudset og malet over stok og sten for at skjule dette faktum. Det var nemlig finere at have et stenhus. Derfor ser man mange steder at der er "snydt" lidt, men i regn, fugtigt vejr og den rette belysning træder bindingsværket en gang imellem frem.

Årsagen til at der er så meget bindingsværk på Hverringe er, at det oprindeligt var en skovherregård. Der var skov på hovedparten af arealet, og dermed var træ et byggematerial man havde for hånden i rigelige mængder. Over tid blev skoven fældet for at give plads til andet indtægtsgrundlag i form af jordbrug og dyrehold.

Reparation/vedligehold og udskiftning
På alle huse vedligeholdes og bevares bindingsværket såvidt det overhovedet er muligt. Ved den årlige husgennemgang vurderes tilstand og muligheder. Kun hvor forfaldet er blevet for voldsomt udskiftes enkelte dele og stykker. Og nogen gange må man desværre også accepterer, at det er bedre at starte forfra. På dette gamle hus fra ca. 1830, var det nødvendigt at udskifte hele gavlen.

Tømreren tog mål af den oprindelige galv, således den nye f.eks. kunne indpasses i de eksisterende gamle taphuller i topremmen. Alt blev omhyggeligt opmærket (de udskårne romertal som ses på billeder her til højre) og gavlen blev fragtet til byggepladsen i mere eller mindre sammensatte stykker. 

Trækvalitet og lagring har stor betydning. Vi bruger kun egetræ der har tørret i minumum 4 år (det tørrer ca 1 tomme/år). Lagringen har stor betydning for træets videre holdbarhed samtig med at tørt træet ikke arbejder nær så meget. Alle samlinger bliver tappet og dyvlet. Denne typer af samlinger er meget stærke og låser sig selv. Træet kan ikke vride sig og de meget tætte samlinger minimerer vandindtrængning. Vær opmærksom på at vinkler og skruer genrelt er en dårlig løsning. Disse kan ikke holde tømmeret bundet lige så stærkt sammen og giver stor risiko for indtrængende vand med råd og svamp til følge.

På de indvendige flader i tavlhullerne (kun de lodrette samt overliggeren) skæres en såkaldt geisfuss. En geisfuss er en "rille" som giver de indmurede tavl "noget at holde fast i" og minimere risikoen for indtrængende fugt.

Træet får linoliegrunding og males første gang på fronten. Egetræ er meget tæt og suger minimalt. Derfor skal man være særligt opmærksom på for tykke lag, som kan rynke og give en nærmest lakagtig overflade. På alle indvendige flader i tavlhullerne tjæres. Herefter mures tavlene i. Tavlene kalkes og til sidst males bindingsværket igen.

 

 

Se TIMELAPS fra udskiftningen af bindingsværket i gavlen herunder.

Billederne er taget fra omtrent samme sted hver morgen over en periode på ca. 3 måneder.
Timelapsen viser et udvalg af disse.

Du kan også se stemningsbilleder fra værkstedet i BILLEDGALLERIET nederst på siden. 

 

 

 

BILLEDGALLERI

   
         
  ​​  
         
​​   ​​​    

 

Find det produkt du skal bruge

Kontakt

Lær os at kende

Kan vi hjælpe dig?

Partnere

Hverringe Centrum for Restaurering
Hverringevej 185
DK-5300 Kerteminde
Tlf. +45 6332 3131
kontakt@hverringe.dk
CVR-nr. 32672124

Om os
Presse
Jobs
Persondatapolitik
Cookies

Besøg os / Find vej
Handelsbetingelser
Levering og forsendelse
Returnering af varer
Nyheder

Realdania
Fremtidens Herregård
Kerteminde LAG
Syddansk Væksthus
EU

Besøg Hverringe Gods

 

 

 

 

Tilmeld nyhedsbrev:

 

Nænsom bygningsbevaring
Istandsættelse af gamle huse
Bevaring og vedligeholdelse af gamle huse
Originale og Traditionelle Materialer
Restaurering og Bygningsbevaring
Gamle håndværksmetoder
Gamle traditionelle håndværksmetoder
Gamle vinduer og døre